Hvis man oversætter »For fanden da, så kør da, for helvede!« til italiensk, har man nogenlunde det, jeg råbte til Nairo Quintana i feltet i dag.
Sidst på den kuperede etape stak Julian Alaphilippe og Thibaut Pinot, og jeg nåede ikke med dem. Faktisk er jeg lidt skuffet over, at holdet og jeg ikke fik udnyttet det bedre.
Det var oplagt, nærmest klart, at Alaphilippe ville angribe på den sidste stigning. Der skulle jeg bare have været med. Jeg var for langsom til at reagere. Jeg mistede et splitsekund, og det koster lige dér. De kom for hurtigt bagfra, og så fik de lidt for stort et hul, inden jeg fik accelereret.
Da de havde slået hul, gjaldt det om at lukke det. Da vi kom hen over toppen, sad Lutsenko og jeg med alle de andre favoritter på hjul, og vi forsøgte at få en hånd af andre hold, så vi kunne jagte dem foran. Men det var der ikke rigtig nogen, der var friske på.
Umiddelbart skulle man tro, at Nairo Quintana og Movistar havde en interesse i at hente Pinot i forhold til det samlede klassement, men det havde de ikke. Jeg fatter det ikke, og den taktik kunne jeg altså ikke lige lure, så det lykkedes mig at give ham et par skældsord med på vejen. Det er dem, der står øverst i klummen. Sådan ca.
Men Quintana trak ikke en mine. Han sad bare iskold, helt stoneface. Jeg ved ikke, om han ikke havde noget at køre med, eller om han bare ikke forstod, at det kunne være en fordel for ham i klassementet.
Egentlig var vores ambition at få Lutsenko med til mål også, så han kunne køre om etapesejren, og hvis vi havde haft lidt flere folk med, skulle han ikke have siddet og ført op ad den sidste stignining.
Vi blev fanget i vores egen taktik. Tidligere på etapen kørte vi lidt for hårdt, og derfor blev vores folk brændt af for tidligt. Men det er lidt en balancegang i forhold til, at vi skulle forsøge at få lukket hullet op til udbruddet.
Man kan sige, at det var 'både og' i forhold til, om det var spild af kræfter. Lutsenko og jeg har ikke brugt nogen, men vores holdkammerater har. Det kan bare godt betale sig at være offensiv i stedet for at sidde i feltet længere tilbage og kæmpe om positioner. Det er også virkelig hårdt, og det har gjort ondt, fordi tempoet var så opskruet.
Selvfølgelig stoppede vi ikke med at sætte pres på, bare fordi Geraint Thomas styrtede. Man dropper det jo ikke bare og siger »Nu venter vi.« Ineos så ud til at sidde fint i feltet, da det skete, og styrtet skyldes en kørefejl fra deres side.
Holdet valgte at køre med såkaldte lightweight hjul til dagens etape. De er hammerdyre, og vi er allesammen misundelige på, at de ser stort på deres sponsor og får en opgradering ved at bruge de hjul. Men de er stive af h til og kræver en del tilvænning at køre med. Det er ikke altid en fordel på bumpede, franske veje.
Under etapen sad jeg med Vincenzo Nibali, og vi sendte en indirekte stikpille mod Ineos, der sad ved siden af.
»Det er en god dag at køre på lightweight-hjul, hva?« spurgte jeg ham
»Ja, der er nogen, der har ondt i ryggen og ondt i røven, når de kommer i mål,« svarede han. Og Vincenzo ved, hvad han taler om.
Under OL i Rio i 2016 styrtede han på nedkørslen, fordi der var et hul i vejen. Han kørte på lightweight hjul, og de får cyklen til at hoppe, fordi de er så stive.
Og ja, så er der også de hulens motorcykler. De var altså gode ved franskmændene Alaphilippe og Pinot i dag, og de fik pace oppe foran, da de angreb. Det er jeg stensikker på. Selvfølgelig skal man have benene til at lave aktionen, og det er som sådan ikke snyd og humbuk eller rytternes skyld. Men det hjalp dem helt sikkert.
I mine øjne er motorcyklerne det, som har mest betydning for resultaterne i cykelsporten. De kan nemt styre, hvad udfaldet af en etape skal være. Fordi de generelt er for tæt på og giver for meget pace.
Det er et forholdsvist stort problem for cykling, og jeg mener oprigtigt, at det er noget, man skal tage seriøst og gøre noget ved. Man kunne f.eks. diktere, at en motorcykel skal køre med en vis afstand til feltet eller lave en gentleman's agreement om, at man ikke følger dem.
Det kunne også være en idé, at motorcyklen kører i modsat side af, hvad rytterne gør. Der bør klart gøres noget.
Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Tour de France. De udkommer hver dag efter hver etape. Du kan læse klummen fra syvende etape her.
