Så fik vi kørt den sidste kilometer af årets Tour de France. Og etapen til Paris er altid speciel at køre. Uanset hvilken rytter, du spørger. Det er en fantastisk stemning, som man ikke finder i noget andet cykelløb.

Man kører rundt på en ikonisk rundstrækning, og fansene står i rækkevis og jubler. Jeg tror, at de fleste professionelle ryttere, der er kørt ind på Champs-Élysées, har haft gåsehud, hver gang de kører ind.

Jeg kan huske, at Stuart O'Grady, der har kørt Tour de France rigtig mange gange, fortalte, at han fik kuldegysninger hver evig eneste gang på Champs-Elysées.

For mit eget vedkommende har det altid været en kæmpe lettelse at køre over stregen på etapen, uanset om det er gået godt eller skidt.

Der er slutningen på alt det hårde arbejde op til og lidelsen gennem Touren. Når man har kørt den sidste kilometer, kan man med ro i sindet tage en lille pause. Og nyde det.

Hver evig eneste rytter har sin kamp og historie i løbet af de 3,5 uger, med gode og hårde dage. Man er stolt. Det er ikke alle, der gennemfører, og det kræver sin cykelrytter at gennemføre et Tour de France.

Nogle gange har jeg gennemført efter styrt, hvor det har været en kamp, og jeg har haft rigtig dårlige dage. Alligevel kunne jeg føle mig som en vinder, når jeg  gennemførte, selvom jeg ikke havde vundet noget som helst ved bare at komme til Paris.

For mig er Touren verdens hårdeste cykelløb. Ruten er ikke nødvendigvis den hårdeste, men niveauet og tempoet er højere. Samtidig er alt omkring løbet større, og det gør det til noget helt specielt. Det er bare det vigtigste og største løb på kalenderen. Det, der har størst indflydelse.

Som jeg har skrevet tidligere, bliver Miguel Ángel López formentlig Astana-kaptajn til Tour de France næste år, men får jeg muligheden igen, vil jeg ikke tøve med at tage chancen. Jeg ville gøre det hele om igen og forsøge endnu en gang på at lave et godt resultat i Touren, hvis jeg kunne.

OL bliver et kæmpe mål for mig, som jeg gerne vil forberede mig optimalt til. Det er der også andre ryttere, der vil, og nogle kommer nok også til at afbryde deres Tour før tid for at være klar til OL. Det tror jeg, at vi kommer til at se.

Der kommer formentlig også en helt ny balance hos Team Ineos. Jeg tror umiddelbart, at det var Froomes sidste chance for at være kaptajn i Touren i år.

Det er også derfor, at jeg tror, at han havde bedt om fuld opbakning i år. Han bliver ældre og kan mærke, at Bernal puster ham i nakken.

Jeg kan forestille mig, at Ineos vil køre for Bernal næste år. Med det talent er det nok ikke den sidste Tour, vi ser ham vinde. Men alt kan ske. Til gengæld vil man nok gerne have Froome med som road-captain til at styre holdet på vejen. Han egner sig nok bedre end Geraint Thomas.

Til sidst håber jeg, at du, læser, har nydt at læse klummerne, og at den har givet en lidt bedre indsigt i, hvad jeg – og de fleste ryttere – tænker under løbet. Det har været meningen, at jeg ville lukke jer med ind bag ved det Tour de France, som man ser i fjernsynet.

Tak, fordi du læste med.

Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Tour de France. De udkommer hver dag efter hver etape. Du kan læse gårsdagens klumme her, og det her er den sidste.