I dag var en såkaldt transportetape, og her skal man oftest passe rigtig meget på. Ellers kan man ende i unødvendige syrt. Magnus Cort blev desværre fanget i et, der har kostet ham en brækket lillefinger.

Jeg sad tæt på, da det skete. Magnus sad lige bag ved mig, og jeg nåede at bremse. Man kunne pludselig høre, at der var nogen, der fik flettet noget cykelværk sammen. Så kom der en hård opbremsning, og så styrtede en del ryttere, nærmest på en linje på tværs af vejen bag ved mig.

Jeg ved egentlig ikke, hvor mange der røg i asfalten eller hvor mange, der fik bremset op. Jeg kiggede tilbage og tænkte »Uf!« Lige dér nåede jeg nærmest dagens maxpuls, fordi jeg var så tæt på styrtet.

Da jeg kiggede tilbage, så jeg Magnus ligge på jorden. Det var ærgerligt. Vi snakkede hurtigt på cyklen, hvor han sagde til mig: »Arh, jeg kan ikke lige holde på styret.«

Han fortalte også, at han bare skulle igennem etapen. Han ville helst ikke frem og føre, når han ikke kunne holde ordentligt på styret eller bremse i en situation, hvor det blev nødvendigt.

Den slags styrt sker ofte, fordi der sidder en rytter eller to, der er ukoncentreret. Pludselig er der en, der mister balancen eller to ryttere, som får flettet styrerne sammen, og så siger det: »Skraldabam!« Forhåbentlig er det ikke værre end, at Magnus kan køre videre i løbet.

Jeg styrtede jo også selv på første etape. Min ryg havde det ti gange bedre i dag end i går. Mandag fik den en halv times behandling med en maskine, der går ind og dræner ømme muskler. Følelsen bliver bedre dag for dag. Det er lidt, som jeg havde håbet på, selvom man aldrig rigtig ved, om det går den rigtige vej.

Under etapen fik jeg også spist ordentligt. Nu bliver det lidt nørdet, men egentlig havde jeg regnet med at indtage 60 g. kulhydrat i timen. Hurtigt kunne jeg dog se, at jeg ikke ville forbrænde så meget, som vi først regnede med. Men man bliver jo sulten efter en halv time på cyklen.

Jeg spiste to frugtbarer, der kommer fra en af vores sponsorer. De er med pistaciesmag, og de er faktisk ret gode. Så fik jeg to små firkantede sandwich med kalkunskinke og ost for at få noget andet end det søde hele tiden. Jeg spiste også fem riskager, der ikke er som dem, vi kender fra supermarkedet, men kogte sushiris tilsat en smag. I dag var det hindbær, i morgen bliver det måske abrikos eller kakao.

At drikke fik jeg to flasker vand og to flasker med isotonisk drik, der indeholder salt og mineraler. Så har jeg drukket en enkelt flaske, hvor der er salt og mineraler i også, men som indeholder mere sukker og kulhydrat.

Jeg synes, at jeg havde en god følelse i dag. Også i forhold til i går. Det var langt bedre i dag, og jeg er ret optimistisk.

Det er også »heldigt,« at jeg styrtede på højre side. Jeg sover heldigvis bedst på venstre. Derfor sover jeg helt fint om natten, og det er vigtigt i forhold til at restituere ordenligt.

Det var Damiano Caruso fra Bahrain-Merida, der kom flyvende på tværs af feltet. Ham ramte jeg, da jeg styrtede. Vores hold boede på samme hotel de første etaper, og faktisk sad de ved bord ved siden af os.

Aftenen efter styrtet spurgte han, om jeg var okay. Han kom også til mig i dag for at høre, hvordan jeg havde det. Jeg sagde til ham, at jeg havde det meget bedre i dag, end i går. Han er selv smadret og har det virkelig dårligt, siger han. Jeg tror, at han var lidt ked over, at han hev mig med ned.

Det er rart, at han tænker over det og flot af ham, at han ikke bare siger: »okay, fuck ham.« Det viser, at Caruso er en rytter med en vis klasse og en vis respekt. En rytter, som jeg kommer godt ud af det med. Det viser jo også, at han ikke bare er en arrogant italiener, som er fucking ligeglad og synes, jeg kan rende og hoppe.

Jakob Fuglsang leverer ekslusivt klummer til B.T. under hele Tour de France. De udkommer hver dag efter hver etape. Du kan læse klummen fra tredje etape her.