Torsdag skal vi køre den første rigtige bjergetape i årets Tour de France, og jeg er både spændt og glæder mig.

Løbets første afslutning opad skaber altid en form for hierarki i feltet. Hvis jeg ender med at være nummer fem i det samlede klassementet efter etapen, vil det betyde, at holdet får mere plads i feltet, end hvis jeg ligger på 15.-pladsen.

Er jeg ikke helt dér, hvor jeg skal være i morgen, kommer holdet fremover til at få en besked om, at vi godt kan sætte os lidt længere nede bagved af dem, der sidder fremme i klassementet og derfor også i feltet.

Det er en mental ting, men det kan også mere eller mindre aflæses ud af klassementet. Det er en vigtig dag, hvad det angår.

Personligt skal jeg ikke røre på mig eller angribe før på sidste stigning. Men hvis benene er der dér, kan det godt være, at jeg forsøger noget, selvom jeg ikke har de bedste minder fra La Planche des Belles Filles. Sidst jeg kørte den i 2017, satte jeg nemlig tid til. Men det var hovedsageligt fordi, jeg kogte over.

Gangen før var i Tour de France i 2014, hvor jeg kørte for Vincenzo Nibali. Min daværende holdkammerat, Michele Scarponi, oversatsede fuldstændig i et skarpt sving på den sidste nedkørsel og råbte ud til en gammel dame, der stod der, at hun skulle gribe ham, så han ikke faldt ud over skrænten.

Torsdagsetapen er typisk sådan en, hvor et hold som Ineos gerne vil sætte tingene på plads, så de vil sikkert ud og sætte pres på. De kommer højst sandsynligt til at tage teten. Oftest har de forsøgt at sætte tingene lidt på plads på første bjergetape og vise, at det er dem, der er kaptajnerne.

Når det så er sagt, synes jeg ikke, at deres hold er så skræmmende, som det har været i nogle af de andre år, når jeg kigger på dem i feltet indtil videre. De virker ikke så overlegne.

Moscon, der var rigtig godt kørende sidste år, ser mindre godt ud i år. Kwiatkowski virker heller ikke så skræmmende, selvom Wout Poels formentlig har sparet sig en del indtil videre. Han kommer helt sikkert kommer til at køre stærkt.

Det er selvfølgelig virkelig svært at afkode, men det ser ud som om, at de sidder lidt mere besværet og mindre kompakt, end de har gjort andre år.

En del af vores plan kunne godt være, at vi går ud og lægger pres på, så det bliver en hård etape. Men også for at vi ikke kommer til den sidste stigning med en kæmpe gruppe af ryttere med energi.

Min foretrukne måde at komme til La Planche des Belles Filles på vil i hvert fald være uden for mange friske folk i feltet. Vi skal helst tære lidt på kræfterne på nogle af de andre ryttere inden. Men umiddelbart forventer jeg, at Ineos tager teten og lægger pres på. Det er det, som de plejer at gøre.

Jeg har fået det fysisk bedre efter mit styrt, og jeg tror ikke, at mit knæ kommer til at volde problemer. Jeg kan nemlig ikke ødelægge noget ved at presse på, selvom jeg stadig mærker lidt til det. Egentlig er det ikke en smerte, men mere som om, at der er noget i mit knæ, der ikke sidder 100 pct., som det skal. Det er mest noget, jeg kan mærke, når jeg sidder ned eller skal gå på stejle trapper.

Jeg er ret sikker på, at det ikke er noget, som vil hindre mig i at præstere. Man kan selvfølgelig godt blive lidt bekymret over, om man har ramt formen helt, som man skal, og om ens niveau er, som det skal være i forhold til konkurrenterne.

Der er jo en del ryttere, som ikke stillede til start ved generalprøven til Touren, Critérium du Dauphiné, som jeg vandt. Det bliver spændende at se, hvor de står i forhold til mig, men jeg er ret sikker på, at jeg kan gøre det godt på torsdagens etape.

Jakob Fuglsang leverer ekslusivt klummer til B.T. under hele Tour de France. De udkommer hver dag efter hver etape. Du kan læse klummen fra fjerde etape her.