De seneste par dage er der blevet snakket rigtig meget om Astana som hold. Og ja, det har måske ikke altid virket så koordineret.

Måske har nogen endda tænkt på, om jeg som kaptajn har følt, at mine holdkammerater på en måde har været illoyale over for mig. Svaret er rimelig ligetil: Nej, det har jeg egentlig ikke. Tingene kunne have været bedre, men de har også haft forskellige skavanker.

Ved onsdagsetapen gik det egentlig fint, selvom taktikken ikke lykkedes 100 pct. Vi havde udset os, at Luis León Sánchez, Omar Fraile og Alexey Lutsenko skulle sidde med mig i de sidste 25 km.

Omar tabte kæden på et tidspunkt, måske ca. dér, hvor der var styrt. Han sad bag ved mig, og det var, som om hele toget blev tabt bag ham, da det gik galt med kæden. Så røg alle ned gennem feltet, fordi der var kamp om pladserne oppe foran. De kom aldrig tilbage, så jeg sad kun med Hugo Houle og Lutsenko til sidst.

I dag blev jeg også spurgt ind til, om kulturforskellene på holdet var dårlige for os. Faktum er bare, at der er forskel på hold. Ud fra, hvad jeg har hørt, er Ineos meget organiseret og firkantet. Det er Sunweb for eksempel også.

Jeg har hørt ting, hvor jeg har tænkt: »Kan det virkelig være rigtigt, at det fungerer på den måde?«

Vores hold er mindre firkantet, og der er mere frihed til rytterne. Der er ikke nogen stram diætplan, og måske er der mere plads til den enkelte. Det kan være godt for nogen, skidt for andre. Personligt passer det mig fint. Jeg har snakket med Mikel Landa om det, og han vil rigtig gerne tilbage på et hold som Astana, fordi det er en holdtype, der passer ham godt.

Men vi bliver mere organiseret år for år. Mange ting gør vi rigtigt, men vi bliver nok aldrig ligeså firkantede som Ineos. Måske har kulturforskellen for Magnus været lidt større, end han lige havde troet, da han kom til holdet, og i forhold til, hvad der passer ham bedst. Men han kører jo rigtig godt for os.

Jeg blev selv overrasket, da jeg kom på min første træningslejr med Astana i 2013. Der var ikke nogen træningsplan. Jeg kom fra Saxo Bank og Leopard, hvor der var træningsprogram, intervaltræning og det ene og det andet på træningslejren. Her var der ikke noget.

Jeg hev derfor fat i Vinokourov. 'Hva', Vino,' sagde jeg til ham. 'Hva' faen? Der er ikke noget træningsprogram?'

Hans svar var, at det var rytterne jo vant til. Men da han selv tænkte over det, kunne han godt selv se det. Dengang han selv kørte for T-Mobile, havde de også træningsplaner.

Hele denne her diskussion er en væsentlig del af cykelsporten, men det er vigtigt at huske på én ting: Denne her debat er opstået, fordi vi ikke sad rigtigt én dag. Havde jeg været med i første vifte, er der ikke nogen, der havde stillet spørgsmål til det.

Jeg har svært ved at tro på, at torsdagsetapen ændrer på noget som helst hos klassementsfolkene. Det kommer nok nærmere ved Tourmalet og i dagene efterfølgende med to etaper, der slutter opad. Dem kører vi lørdag og søndag. Fredag er der enkeltstart.

Efter torsdag kommer der tre dage, hvor jeg skal rykke frem i klassementet. Hvis det skal blive til noget, skal jeg tage et spring. Det tror jeg også på.

Egentlig har jeg det ofte sådan, at jeg gerne springer hviledagene over. Så kan man klare det hele på 21 dage og undgå to nætter på hoteller, man gerne havde undgået. Men i denne omgang har den nok været bedre ved mig end ved andre. Det har været mere tiltrængt til lige at få en ekstra dag at restituere i og få kroppen ovenpå igen.

Denne her onsdag er også en slags festdag, for det er Omar Frailes fødselsdag. Det betyder en væsentlig ændring i forhold til alle de foregående dage til Touren. Det ser ud til, at vi undgår frugtsalat til dessert for første gang i 13-14 dage. Der er nemlig ønsket Tiramisu, og så kan det da godt være, at man skal smage lidt.

Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Tour de France. De udkommer hver dag efter hver etape. Du kan læse klummen fra første hviledag her.