Caroline Wozniacki og David Lee skal være forældre til juni, hvor de venter en lille pige.

Men det er ikke til at se på den tidligere tennisspiller, at hun snart skal være mor. I hvert fald ikke, hvis du spørger flere af hendes fans.

Det blev tydeligt for nogle dage siden, da Caroline Wozniacki lagde nogle billeder op på sin private Instagram-profil. Her var flere fans forbløffet over, at Wozniacki skal føde om ganske kort tid. For hun fremstår som helt slank og ligner næsten én, der kunne spille en WTA-turnering i morgen.

'Wow, du ser overhovedet ikke gravid ud, Caroline' og 'Hvor er bulen på maven henne?' er der eksempelvis to, der skriver i kommentarfeltet under billederne.

Det var i februar, at 30-årige Caroline Wozniacki offentliggjorde graviditeten – ligeledes på Instagram.

'Vi kan ikke vente med at møde vores pige til juni,' skrev som tekst til opslaget.

Og mens der er flere, der undrer sig over den manglende bule på de nyeste Wozniacki-billeder, så er der også fans, der efterspørger konkrete billeder.

'Må vi ikke se et billede af den smukke mave?', 'Hvornår får vi lov til at se babybulen?' og 'Må vi ikke nok se din mave?' står der i tre andre kommentarer.

Caroline Wozniacki og David Lee skal være forældre til juni.
Caroline Wozniacki og David Lee skal være forældre til juni. Foto: KIM HONG-JI
Vis mere

Caroline Wozniacki og David Lee mødte hinanden for første gang i 2015, og de blev gift ved et bryllup i Italien i 2019.

Han er tidligere basketballspiller med en flot karriere i NBA for blandt andet Golden State Warriors og San Antonio Spurs.