Verdensetteren Novak Djokovic er ude af Miami Open
Ottendedelsfinalen blev endestationen for den seksdobbelte vinder af Miami Open Novak Djokovic.

Ottendedelsfinalen blev endestationen for den seksdobbelte vinder af Miami Open Novak Djokovic.

Den seksdobbelte vinder og verdensetter, Novak Djokovic, er ude af Miami Open efter et nederlag i ottendedelsfinalen til spanske Roberto Bautista Agut på 1-6, 7-5, 6-3.
Ved 5-5 i andet sæt havde Djokovic muligheden for at breake Bautista Agut og dermed serve sejren hjem.
Den chance missede serberen, og derfra virkede Bautista Agut til at have overmagten i resten af den to og en halv time lange kamp.
Det var Roberto Bautista Aguts anden sejr over Djokovic i sæsonen efter sin sejr i Doha.
Roberto Bautista Agut står nu til at møde den to meter høje amerikaner John Isner i kvartfinalen, som er forsvarende mester i turneringen.
Nu må Djokovic vente endnu et år på at slå rekorden for flest titler i Miami. Lige nu deler serberen rekorden på seks titler med amerikanske André Agassi.
Djokovic er derudover stadig en titel fra Rafael Nadals rekord på 33 ATP Masters 1000-sejre.
/ritzau/