Der er efterhånden mange stjerner, som har fundet vej til pornohjemmesiden OnlyFans, og nu er den australske tennisspiller Bernard Tomic også at finde derinde.

Her optræder han sammen med den tidligere realitydeltager Vanessa Sierra, som selv er meget aktiv på OnlyFans. De to er netop stået frem som par.

Og søndag aften dukkede tennisstjernen altså op på siden, efter at Sierra havde teaset for deres frække video på sin Instagram-profil.

'Ups, jeg overbeviste Tomic til at gøre noget slemt. Stryg op for at se videoen. Undskyld mor,' står der i billedteksten, hvor der også er et link til videoen, som man kan se mod betaling.

Og der er måske heller ikke noget at sige til, at tennisstjernen prøver med en ny karrierevej.

Det sidste år er det nemlig kun gået ned ad bakke for Tomic.

Sidst han var i kamp, var i marts ved ATP Challenger Tour i Monterry, Mexico, hvor han blev slået ud i ottendedelsfinalen af landsmanden Aleksandar Vukic.

Det resulterede i, at Tomic røg helt ned som nummer 224 på verdensranglisten, hvor han på sit højeste lå som nummer 17.

Vanessa Sierra blev for alvor kendt, da hun deltog i realityprogrammet 'Love Island', og siden er hun kun blevet mere kendt med sin Instagram-profil, hvor hun deler letpåklædte billeder af sig selv.

Hun dannede tidligere par med Luke Erwin, som også er manden, som hun startede sin OnlyFans-profil med.

Men nu er han altså skiftet ud til fordel for Tomic.