Nick Kyrgios. Gal, genial, tennisspiller. Og også Pepsi-drikker.

Den farverige australier gav fuld valuta for pengene i tredje runde af Australian Open, hvor han underholdte igennem fem vanvittige sæt mod østrigske Dominic Thiem.

Østrigeren endte med at trække sig sejrrigt ud af opgøret, men det var Kyrgios, der – igen – løb med overskrifterne.

Han slog sig selv i hovedet med sin ketsjer, han lavede helt forrykte og forrygende vinderslag og så drak han Pepsi.

Screendump/Discovery

Og netop det stunt forvirrede mange tv-seere.

Kunne det virkelig passe, at en professionel atlet drak sodavand midt i en tenniskamp på en af verdens største scener?

Jo, jo, den var god nok.

Og reaktionerne væltede ind. Her er et lille udpluk:

  • 'Han drikker Pepsi i fjerde sæt mod den tredjebedste i verden. Sikke en legende!'

  • 'Pepsi har bare at sponsorere Kyrgios efter det her'

  • 'Jeg så Kyrgios drikke Pepsi, så nu drikker jeg Pepsi'

  • 'Jeg griner stadig ved tanken om ham, der drikker Pepsi'

  • 'Drikker han en Pepsi … før femte sæt? Hvor kom det lige fra?'

Desværre for Kyrgios gjorde indtaget af Pepsi ingen forskel.

Efter at have vundet de to første sæt slog Thiem tilbage, inden han også tog det femte og afgørende sæt.

Undervejs blev publikum forkælet med højt niveau og vilde detaljer. Se alle højdepunkterne i videoen øverst i artiklen.