For anden gang på to dage slog Holger Rune lørdag norske Viktor Durasovic.

Men hvor det fredag var i en indledende gruppekamp, gjorde sejren lørdag den danske tenniskomet til vinder af TP Open i svenske Båstad.

Det var Runes første turnering efter coronapausen.

Durasovic, der var topseedet, blev i finalen slået i to sæt med cifrene 4-2, 4-0.

Denmark's Holger Vitus Nodskov Rune returns against Ukraine's Eric Vanshelboim during their boy's singles second round match on day eight of the 2019 Wimbledon Championships at The All England Lawn Tennis Club in Wimbledon, southwest London, on July 9, 2019. Uefa rykkede slutrunder og aflyste junilandskampe. Wimbledon måtte kaste håndklædet i ringen. Kun Tour de France står lige nu tilbage på en tom sportssommer. Det skriver Ritzau, onsdag den 1. april 2020.. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS/Ritzau Scanpix)
Denmark's Holger Vitus Nodskov Rune returns against Ukraine's Eric Vanshelboim during their boy's singles second round match on day eight of the 2019 Wimbledon Championships at The All England Lawn Tennis Club in Wimbledon, southwest London, on July 9, 2019. Uefa rykkede slutrunder og aflyste junilandskampe. Wimbledon måtte kaste håndklædet i ringen. Kun Tour de France står lige nu tilbage på en tom sportssommer. Det skriver Ritzau, onsdag den 1. april 2020.. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS/Ritzau Scanpix) Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

Der blev i turneringen spillet med Fast4-formatet, hvor der spilles først til fire vundne partier i hvert sæt.

Med turneringssejren medfølger en præmiecheck til Holger Rune på 50.000 svenske kroner, hvilket svarer til lidt over 35.000 danske.

Danskeren vandt første sæt, da han med kampens hidtil første servebrud gjorde det til 4-2.

I andet sæt kom Rune for alvor på vinderkurs, da han brød til 2-0. Derfra kom sejren sikkert i hus.

17-årige Rune indledte turneringen med tre sejre i det indledende gruppespil. Blandt andre over tennislegenden Björn Borgs søn Leo Borg.

Danskeren er i gang med sin første sæson som seniorspiller og ligger nummer 827 på verdensranglisten.

/ritzau/