Prisen har været voldsom nok: Lige knap 11,5 milliarder kroner.

Men det har alligevel ikke forhindret folk i helt omkostningsfrit at storgrine over en nybygget supermoderne sportsarena i byen Arlington.

Navnet er Globe Life Field og skal være hjemmebane for baseballholdet Texas Rangers.

Med i prisen på de 11,5 milliarder hører også en tagkonstruktion, der kan skubbes til side og endda aircondition til de 50.000 tilskuere, der er plads til. Herlighederne blev vist frem i en kort præsentationsvideo forleden. Se den her:

Også begyndte løjerne.

Reaktionerne væltede ind i kommentarsporet, og det spritnye stadion blev sammenlignet med alt fra en lufthangar til en banegård til et varelager til en barbequegrill til en fabriksbygning. Det eneste folk ikke synes, det ligner, er et sportsstadion.

Her er nogle reaktioner fra Twitter:

  • 'Forbløffende grimt design.'
  • 'I kan stadig ikke overbevise mig om, at det ikke er det nye Amazon-varehus, for der kan da ikke være nogen, der bruger 1,2 milliarder dollars på et metalskur og kalder det et baseballstadion.'
  • 'Det ligner en gammel lade.'
  • 'Jeg ville ønske, at arkitekterne havde kigget på ydersiden.'
  • 'Sikke en brøler. Det er en arkitektonisk katastrofe. Jeg ville ikke vide, at det var et baseballstadion, hvis jeg ikke fik det at vide. Det er det grimmeste stadion i generationer.'
  • 'Man burde fyre det barn, der har designet det.'
  • 'Sig hvad du vil om designet, men hvis der nogensinde sker en atomkatastrofe på banen, vil de være i stand til at inddæmme det øjeblikkeligt.'
  • Det ligner en alubakke til en grill, der er vendt på hovedet.'

Og så er der også dem, der påpeger, at det nye stadion overhovedet ikke ligner udkastet. Se her:

Og det bliver bare ved og ved og ved og ved.

Uanset hvad skal Globe Life Field tages i brug om en måneds tid, når baseballsæsonen begynder sidst i juli med en afkortet sæson på grund af coronapandemien.

Det vil sige, at der 'kun' skal spilles 60 kampe.

Sådan så Texas Rangers' gamle hjemmebane, Globe Life Park, i øvrigt ud. Man kan se tydeligt se at flere elementer fra den gamle konstruktion er med i den nye:

Den tidligere hjemmebane Globe Life Park var hjemmebane for Texas Rangers fra 1994-2019.
Den tidligere hjemmebane Globe Life Park var hjemmebane for Texas Rangers fra 1994-2019. Foto: TOM PENNINGTON
Vis mere