Man skal være et kynisk menneske for ikke at blive rørt af det følelsesladede pressemøde, hvor stjernen bryder fuldstændig sammen.
»Jeg ville gerne vågne op og slippe ud af det her mareridt, men jeg kan ikke. (...) Jeg har tabt. Jeg har tabt meget, og det gør ondt, for jeg arbejder hårdt.«
De røde og våde øjne afslører, at nederlaget i første runde af Australian Open ikke bare er et nederlag. Det rækker langt, langt dybere.
For Gaël Monfils – der lige nu er nummer 11 på verdensranglisten – må tage den ene dybe indånding efter den anden og holde lange pauser for at kæmpe sig igennem mødet med pressen efter nederlaget til den unge undertippede finne Emil Ruusuvuori. Du kan se klippet øverst i artiklen.
»Jeg ville gerne rejse mig og kunne sige, at mareridtet er slut, men lige nu er jeg midt i det, og jeg ved ikke, hvornår det stopper,« siger den franske tennisstjerne, inden han kommer i tanke om sin mor.
Og bryder sammen.
»Min mor kommer til at bringe denne her simple sætning på bane. Hun kommer til at sige, at … pfff,« fremstammer den 34-årige franskmand, inden han kigger ned i bordet.
Og så bliver der stille. Gaël Monfils holder en lang pause og folder hænderne sammen foran sit hoved. Han puster ud. Og fortsætter sin sætning.
»Hun kommer til at sige, at jeg skal fortsætte med at træne, og så skal det nok komme tilbage,« siger tennisstjernen med en stemme, der knækker.
Selvindsigt er ikke noget, Gaël Monfils mangler efter opgøret mod Ruusuvuori, som han tabte 6-3, 4-6, 5-7, 6-3, 3-6. Han sætter fingeren dér, hvor det gør allermest ondt. Gnider endnu mere salt i såret.
»Jeg har ingen selvtillid, intet pejlemærke. Jeg er i knæ, jeg har ingen selvtillid, og jeg spiller dårligt.«
Monfils har ikke vundet en kamp siden 27. februar 2020, da han vandt over landsmanden Richard Gasquet.
Coronavirus og skader har også haft en finger med i spillet, men ikke desto mindre var det Monfils' sjette nederlag i streg.
