Den tidligere russiske tennis-spiller Anna Kournikova er blevet mor til et sæt tvillinger. Det skriver TMZ.

Ifølge underholdnings-sitet kom tvillingerne til verden lørdag i den amerikanske by Miami, og deres navne skal være Lucy og Nicholas.

Faderen er pop-sangeren Enrique Iglesias, der bl.a. er kendt for sange som Bailamos og Hero. Han er søn af tv-stjernen Isabel Preyster og sangeren Julio Iglesias.

Det særprægede ved fødslen er, at selvom tvillingerne er børn af to kendte mennesker, er det lykkedes for Anna Kournikova og Enrique Iglesias at holde graviditeten hemmelig for offentligheden. De to har været et par siden 2001, og de har værnet om deres privatliv. Det er således heller ikke offentligt kendt, om de er gift, men Anna Kournikova har en meget stor ring på den ene hånd, som antyder, at det er de nok.

I videoen herunder kan du se Federer og Nadal med to vilde tennisdetaljer.

 
Til Laver Cup spillede Roger Federer og Rafael Nadal på samme hold. De vandt senere turneringen.
Vis mere

Anna Kournikova er blevet 36 år, og på grund af en rygskade har hun ikke spillet top-tennis i mange år.

Anna Kournikova (th) var i mange år mere kendt for sit udseende end for sine evner på tennis-banen, men hun har dog vundet et par store turneringer sammen med Martina Hingis (tv). Her ses parret ved Wimbledon-turneringen.
Anna Kournikova (th) var i mange år mere kendt for sit udseende end for sine evner på tennis-banen, men hun har dog vundet et par store turneringer sammen med Martina Hingis (tv). Her ses parret ved Wimbledon-turneringen. Foto: Henry Browne
Vis mere

I sin aktive karriere år var russeren mere kendt for sit udseende end for sit tennis-spil, men hun nåede dog kvartfinalen i Australian Open i single i 2001. I damedouble har hun vundet samme turnering to gange. Det var i 1999 og i 2002, og i begge tilfælde dannede hun par med schweizeren Martina Hingis.

Nu har mixeddoublen Kournikova/Iglesias også for alvor fået succes på privatfronten.