Caroline Wozniacki gør comeback. Midlertidigt og i en noget anderledes udgave, end vi er vant til.
Den pensionerede tennisstjerne skal deltage i en online tennisturnering med nogle af verdens største tennisnavne.
Tennisketsjeren er dog udskiftet med et joystick i en Playstation-turnering, som er arrangeret af Madrid Open.
»Jeg er meget spændt på at spille i Mutua Madrid Open,« siger Wozniacki til turneringens hjemmeside.

»Jeg ser frem til at vise mine evner med en Playstation 4-controller, og jeg kan ikke vente til min første kamp.«
Turneringen samler 32 af verdens bedste tennisspillere (16 kvinder og 16 herrer), og idéen er at samle penge sammen til folk, der har coronakrisen tæt inde på livet.
Der bliver både afholdt en turnering for herrerne og en for damerne, hvor spillerne starter med at være inddelt i fire grupper af fire spillere.
Hvis du er spændt på at se udfaldet af turneringen, kan du glæde dig over, at der er ganske kort tid til, at den skal spilles: Det bliver fra 27.-30. april, og den kan ses online.
Caroline Wozniacki kan se frem til en stor pris, hvis hun ender med at trække sig sejrrigt ud af turneringen. Der står nemlig halvanden million kroner på spil til hver af vinderne, der derefter skal donere pengene til velgørenhed.
Herunder kan du se, hvem der deltager i onlineturneringen.
Hos kvinderne
Caroline Wozniacki
Johanna Konta
Elina Svitolina
Karolina Pliskova
Kiki Bertens
Sorana Cirstea
Dona Vekic
Victoria Azarenka
Angelique Kerber
Belinda Bencic
Fiona Ferro
Eugenie Bouchard
Bianca Andreescu
Madison Keys
Carla Suárez
Kristina Mladenovic
Hos mændene
Dominic Thiem
Rafael Nadal
David Goffin
Kei Nishikori
John Isner
Lucas Pouille
Andy Murray
Gael Monfils
Stefanos Tsitsipas
Fabio Fognini
Diego Schwartzmann
Denis Shapovalov
David Ferrer
Alexander Zverev
Frances Tiafoe
Karen Khachanov



