Der gik et chok igennem flere danske tennisfans, da Clara Tauson i sidste uge blev ramt af en knæskade.

For i fredagens kvartfinale ved WTA-turneringen i Charleston måtte hun nemlig trække sig på grund af en skade, hun pådrog sig tidligere i turneringen.

Noget, der fik hende til at forlade banen med tårer i øjnene.

Og netop derfor frygtede rød-hvide fans da også, at det var en alvorlig knæskade, det 18-årige supertalent havde pådraget sig.

Clara Tauson, da hun i marts vandt WTA-turneringen i Lyon.
Clara Tauson, da hun i marts vandt WTA-turneringen i Lyon. Foto: ALEXANDRE HERGOTT
Vis mere

En frygt, der bestemt ikke blev mindre af, at danskerens far, SørenTauson, dagen efter meldte ud, at man var meget bekymret for Tausons skade.

Men nu er der heldigvis godt nyt for det unge stjerneskud, og ifølge Tauson-lejren er man optimistisk på tennisstjernens vegne.

Det fortæller Søren Tauson til B.T.

»Clara restituerer sit knæ, som fortsat er ømt og hævet. Det går stille og roligt fremad, og hævelsen i knæet falder også planmæssigt,« siger han og slår fast, at der ikke er nogen alvorlige skader i knæet:

»Der er ikke konstateret nogen ledbåndsskader, og vi ser optimistisk fremad. Næste turnering kigger hun på, når hun er frisk igen.«

Det var i kampen mod colombianske Maria Camila Osorio Serrano, at danskeren måtte modtage akut behandling for knæskaden, der sendte Clara Tauson i store smerter.

Hun trak sig herefter fra opgøret efter at have tabt første sæt med 4-6.

Danskeren ligger i øjeblikket nummer 96 på verdensranglisten.