Vi lever i et samfund, der bringer vores hjerner i ubalance og skaber mistrivsel. Men med de rette strategier er det muligt at give hjernen bedre arbejdsbetingelser, lover psykologer i ny bog.

Kan du også sommetider komme til at bide lidt af en kollega, der afbryder, når du er midt i en opgave? Og får du ikke altid hørt efter, når ægtefællen stiller dig et spørgsmål, fordi dine tanker kredser omkring din indbakke i mailboksen? Så er det måske tegn på, at din hjerne trænger til en pause - eller bedre arbejdsbetingelser.

I en ny bog ‘Hjernen på overarbejde - derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt liv og samfund’, sætter to psykologer fokus på, hvad man kan gøre for at genskabe balancen i hjernen. Bogen udkommer d. 24. jan.:

»Vi har skabt et samfund, hvor vi fokuserer på effektiviseringer, nyskabelser og forandringer, og hvor kvalitetskontrol er blevet en naturlig del af vores hverdag. Vi er hele tiden eksponeret for bonusser og sociale medier, hvor vi konkurrerer og sammenligner os med hinanden. Vores hjerne kan slet ikke følge med,« siger psykolog og medejer af ‘Mindwork Psykologisk Center’,Vibeke Lunding-Gregersen, der sammen med psykolog Henrik Tingleff har skrevet bogen.

Psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff har skrevet bogen 'Hjernen på overarbejde - derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt samfund'. Foto: Sif Meincke og Claus Sall.
Psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff har skrevet bogen 'Hjernen på overarbejde - derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt samfund'. Foto: Sif Meincke og Claus Sall.
Vis mere

Konsekvensen er ifølge psykologerne, at vi sjældent får ro til at stoppe op, knytte os til hinanden og være tilfreds med tingenes tilstand. I det daglige kan det f.eks. udmønte sig i dårlige beslutninger, kort lunte, manglende tilstedeværelse eller konstante tjek af mobilen.

I dag mener 42 pct. af danskerne ifølge Analyse Danmark, at deres arbejde fylder for meget. 60 pct. af alle forældre med skolebørn oplever udfordringer med at komme igennem en hel almindelig uge. Og 15 pct. af arbejdsstyrken har følt sig stresset ‘hele tiden’ eller ‘ofte’ inden for de seneste to uger.

For at give hjernen bedre arbejdsbetingelser så forfatterne derfor gerne, at vi som samfund blev bedre til at give plads til at ‘dyrke relationer’ og ‘have forståelse for hinanden’ - hvad de i bogen kalder for ‘compassion’.

»Dronningen sagde i sin nytårstale, at vi skulle huske at gøre noget unyttigt. Jeg vil nok ikke kalde det unyttigt, men pointen om at gøre noget, hvor vi ikke hele tiden skal præstere er vigtig,« siger Vibeke Lunding Gregersen, der dog understreger, at hun og kollegaen ikke er imod forandring og udvikling.

»Det handler dybest set om at skabe balance og trivsel uden at vende teknologien og fremtiden ryggen,« siger hun.

I bogen fremsætter psykologerne derfor en række strategier, man kan tage i brug, hvis man ønsker at føle sig mindre presset i det daglige. De handler om alt fra bedre mobilvaner over at bede andre om hjælp til at få styr på kost, søvn og motion. Men forandringerne er et fælles ansvar:

»Vi skal have skabt nogle rammer, der gør det nemmere at vælge balancen til. Det kan for nogle være en 30 timers arbejdsuge, for andre at man ikke sender arbejdsrelaterede mails efter kl. 17, eller at vi får indført en politik for mobiltelefoner i folkeskolen. Derfor er bogen også et opråb til mennesker, som er med til at træffe beslutninger,« siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Flere virksomheder lader da også til have fået øjnene op for det stigende pres, som bl.a. digitaliseringen har ført med sig. Det fortæller chef for Strategisk Sundhed i PFA, Rikke Bay Haaber, der har oplevet ‘en øget efterspørgsel til at forebygge og håndtere stress blandt både virksomheder og privatkunder’:

»Stress er et stort og stigende problem på danske arbejdspladser. Derfor har vi bl.a. oprettet et kompetencecenter for psykiske lidelser, hvor vi har samlet og styrket vores kompetencer på området. Og så har vi i samarbejde med en erhvervspsykolog udarbejdet et forløb for ledere, hvor de bliver klædt på til at forebygge og håndtere stress blandt medarbejderne,« siger Rikke Bay Haaber.

Det er dog et langt, sejt træk, der skal til, hvis man ændrer strukturer på arbejdspladser. Det fortæller lektor ved CBS, Michael Pedersen, der bl.a. har forsket i, hvordan virksomheder håndterer stress.

»Vi vil have kreativitet og nytænkning hele tiden. Det kan også godt lade sig gøre, men vi skal være klar over, at vores hjerne ikke kan omstille sig fra den ene dag til den anden. Derfor er det bedste måde at skabe forandringer på ved at bygge oven på eksisterende vaner. Vaner er et værn mod stress, fordi de økonomiserer med vores kræfter og energi,« siger han.

Christian Doeleman-Lassen arbejder fire dage om ugen, hvilket giver ham en stor frihed og arbejdsglæde. Privatfoto.
Christian Doeleman-Lassen arbejder fire dage om ugen, hvilket giver ham en stor frihed og arbejdsglæde. Privatfoto.
Vis mere

‘Kæmpe privilegium at have fire dages arbejdsuge’

Christian Doeleman-Lassen nøjes med at arbejde fire dage om ugen, efter hans arbejdsgiver har indført stress-reducerende initiativer.

40-årige Christian Doeleman-Lassen, der arbejder som ‘Head of SEO’ i data konsulent-virksomheden IIH Nordic i København, har aldrig været sygemeldt med stress. Men han har ofte følt, det var svært helt at ‘glemme’ arbejdet, når han fik fri.

»Jeg har følt mig presset på den måde, at arbejdet altid kørte lidt i baghovedet, når jeg kom hjem. Jeg sad ofte og tjekkede mails om aftenen og kunne godt finde på at vende tilbage til en opgave, jeg allerede havde sluppet,« siger Christian Doeleman-Lassen, der er gift og far til to børn.

Presset er dog ikke længere det samme for ham og kollegerne. Det skyldes, at IIH Nordic i løbet af de seneste tre år har indført en række initiativer, der har reduceret stress med ca. 50 pct. i virksomheden, samtidig med at omsætningen er øget med ca. 20 pct.

Bl.a. har IIH Nordic indført en ny måde at inddele arbejdstiden på, så medarbejderne arbejder intensivt i 25 min., hvor telefoner, mails osv. er pakket væk. Derefter har de fem min. pause, inden de begynder på 25 minutters intensivt arbejde igen. Derudover er tiden brugt på møder reduceret, så møder kun må vare 20 eller 45 min, og medarbejdere bruger planlægningsværktøjer som f.eks. Slack og Yammer, der gør det nemmere at planlægge opgaver på tværs i organisationen. Initiativerne har betydet, at medarbejderne nu kan nøjes med en fire dages arbejdsuge til den samme løn.

»Det er et kæmpe privilegium at have en ekstra fridag, hvor jeg f.eks. kan hente min børn tidligt, læse en bog eller løbe en tur. Jeg tror, de fleste småbørnsfamilier oplever, at en weekend hurtigt går, hvis man også lige skal nå at ordne nogle praktiske ting og måske se nogle venner. Så det kan hurtigt føles som en lille miniferie at have en hel dag mere i forlængelse af weekenden,« siger den 40-årige mand.

Virksomheden måler hver uge, hvordan stressniveauet er i virksomheden.

»Hvor man klassisk mange steder holder en årlig MUS-samtale, så får vi hver uge 6-8 spørgsmål på mail om vores trivsel. Det er med til at sætte det på dagsordenen og øge vores bevidsthed omkring det,« siger Christian Doeleman-Lassen.