Under et kundemøde for få år siden slog det pludselig Kathrine Færch Stadil, at hun havde en stærk indre lyst til at prøve noget andet end sit nuværende arbejde. Derfor opsagde hun sin faste stilling som leder til fordel for en ny og anderledes tilværelse

»Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg havde lyst til at gå min vej,« husker Kathrine Færch Stadil om den skæbnesvangre dag i mødelokalet.

Hun havde i mange år kørt i et højt tempo, hvor det ikke var usædvanligt med en arbejdsuge på 50 timer. Der gik sjældent en aften, hvor hun ikke sad foran computeren om aftenen derhjemme. Børnene, der i dag er 9 og 12 år, havde efterhånden vænnet sig til en travl mor.

Katrine Færch Stadils historie kommer i kølvandet på, at folketingspolitikeren René Gade fra Alternativet i 14 dage vil forsøge, om det kan lade sig gøre at nøjes med at arbejde 30 timer om ugen.

Foto: Privat.
Foto: Privat.
Vis mere

Alternativet har det som en del af deres partiprogram, at flere skal have mulighed for at arbejde 30 timer om ugen i stedet for de traditionelle 37 timer.

Det skyldes bl.a., at flere mennesker siger, at de ikke kan få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, og mange tusinde går ned med stress.

Katrine Færch Stadil, der bor i Hellerup med sin mand og to børn, var hverken stresset eller havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. I hvert fald ikke da hun tog beslutningen om at stoppe sin karriere som partner i virksomheden Hello Group.

»Men jeg hørte ofte mig selv sige: 'Jeg skal liiige….'. Hvis jeg var fortsat i det spor, havde min krop nok på et eller andet tidspunkt sagt stop,« siger hun.

Før beslutningen blev truffet, tog hun først en lang sommerferie og efterfølgende orlov på 2,5 måneder. Tiden væk fra kontoret satte for alvor skub i tanker omkring arbejdslivet og livet generelt, og i november 2016 kom det endelige exit.

»Det var med tårer i øjnene, men jeg havde været der i syv år, og jeg følte, jeg måtte videre, selvom jeg var en del af en succesfuld virksomhed, som jeg selv havde været med til at forme. Det var enormt angstprovokerende for første gang i mit liv at lukke en dør uden at vide, hvad der skulle ske,« siger hun.

Mens Kathrine Færch Stadil stadig arbejdede for fuld skrue, havde hun for sin egen fornøjelses skyld taget en yoga-uddannelse. Det skulle vise sig at få afgørende betydning for, hvorfor hun fik lyst til at stoppe op.

»Jeg har dyrket yoga i over 20 år, men jeg har nok aldrig været mentalt til stede i det. Men da jeg begyndte at undervise, oplevede jeg, at jeg kunne overføre mange af de samme teknikker fra yogamåtten til erhvervslivet. Jeg blev pludselig opfattet som en bedre og mere nærværende leder. Det fik mig til at reflektere, om jeg på en eller anden måde kunne de samme teknikker og føre dem ind i erhvervslivet,« siger hun.

Kathrine Færch Stadil og hendes børn på yoga ferie i Sri Lanka. Foto: Privat.
Kathrine Færch Stadil og hendes børn på yoga ferie i Sri Lanka. Foto: Privat.
Vis mere

Ilden brænder stadig i Kathrine. Hun er ved at opstarte sit eget yogastudie, hvor hun underviser erhvervsledere og tennistalenter i yoga. Samtidig arbejder hun som freelancekonsulent 20 timer om ugen.

»Jeg tror, mine børn kan mærke, at de har fået en mere passioneret mor, der brænder for det, hun laver.«

Inden Kathrine Færch Stadil nåede hertil, var hun omkring et job i en virksomhed, der udvikler digitale produkter. Her kunne hun nøjes med en 30 timers arbejdsuge. da det var en del af virksomhedens manifest.

Men en fusion i virksomheden gjorde altså, at det blev livet som selvstændig, der nu skal satses 100 procent på.

Kathrine Færch Stadil. Foto: Privat.
Kathrine Færch Stadil. Foto: Privat.
Vis mere

»Der er jo intet galt med at arbejde 37 timer, folk må selv om, hvordan de lever deres liv. Men jeg tror, alle kan få glæde af at reflektere over, om livet eller hverdagen kunne være anderledes. Jeg bruger selv tit sætningen 'hvis ikke nu… hvornår så?'. Det har hjulpet til at give mig selv det fornødne skub videre,« siger hun.

Kathrine Færch Stadil fortryder på ingen måde sine karrierevalg, men når hun ser tilbage, kunne hun godt have tænkt sig at have arbejdet i lidt roligere tempo.

»Jeg ville måske gerne have taget den lidt mere med ro og ikke have fokuseret på at komme så hurtigst til tops, men det ligger så latent i mig, at der kun er én vej, og det er fremad,« siger hun.

Nu glæder hun sig blot til at videregive teknikker fra yogaen til andre erhvervsledere, der måske ligesom hun havde brug for at blive en endnu bedre leder og finde en bedre balance i livet.