Hans Jørgen Haysen skal alligevel ikke være sportschef i AGF.

Det melder klubben selv.

»Hans Jørgen Haysen tiltræder alligevel ikke i AGF, hvor han ellers skulle være tiltrådt som ny sportschef 1. marts,« skriver AGF i en fondsbørsmeddelelse.

»Årsagen er private og personlige forhold hos Hans Jørgen Haysen og har intet med AGF at gøre.«

Hans Jørgen Haysens eventyr i AGF blev kortvarigt.
Hans Jørgen Haysens eventyr i AGF blev kortvarigt. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Haysen forlader altså AGF få dage efter, at han skulle have været tiltrådt. Men de seneste dage har den nu tidligere AGF-sportschef været ramt af coronavirus.

Nyheden om, at Haysen skiftede til AGF, blev offentliggjort sidst i januar, og han kom fra en stilling som sportschef i Sønderjyske.

»Tidspunktet passer godt i forhold til mit privatliv, hvor børnene er ved at være voksne,« sagde han dengang og kaldte det for »en spændende mulighed i AGF og Aarhus«.

Han var udset til at erstatte Peter 'PC' Christiansen.

Sidstnævnte er suspenderet, inden han skifter til en lignende rolle i FC København 1. april.

AGF har ikke yderligere kommentarer til sagen, men har genoptaget jagten på en ny sportschef.