Iver Fossum blev matchvinder på et straffesparkmål i tillægstiden, da AaB slog Sønderjyske 1-0.

For første gang i forårssæsonen har AaB vundet en superligakamp.

De forløsende tre point blev sikret til allersidst i hjemmekampen mod Sønderjyske, da opgøret blev vundet med 1-0 på et straffesparkmål i tillægstiden.

Nordmanden Iver Fossum stod bag fuldtræfferen. På sidelinjen kunne AaB's spanske cheftræner, Marti Cifuentes, juble over sin første sejr i spidsen for klubben.

Dermed ryger AaB op på ottendepladsen i Superligaens, mens Sønderjyske dumper ud af top-6 og ned på syvendepladsen på grund af en dårligere målscore end OB.

Efter AaB's sene sejrsmål fik Sønderjyskes cheftræner Glen Riddersholm det røde kort.

Dermed var han ikke vidne til, at AaB-målmand diskede op med en pragtredning, der forhindrede en udligning.

/ritzau/