Da FCM mandag lagde afstand til AaB i kampen om sølvmedaljerne, var det med brasilianske Evander som toneangivende.

Den 23-årige 10'er leverede en sexet Panenka på et straffespark, og til sommer runder han fire år på Hernings hede.

Men de kan ikke rigtig få ham solgt, trods forespørgsler - og det er vigtigt, understreger midtjydernes sportschef Svend Graversen efter AaB-sejren.

»Det er sgu op til ham!«

Svend Graversen, sportschef FCM, fortæller at det er vigtigt for hele 'det brasilianske projekt' i FCM at de får solgt Evander.
Svend Graversen, sportschef FCM, fortæller at det er vigtigt for hele 'det brasilianske projekt' i FCM at de får solgt Evander. Foto: Henning Bagger
Vis mere

For udover Evander var der seks andre brasilianere i FCM-truppen anden påskedag.

Syv i alt – mod kun tre det så højt besungne akademi – mens Pione Sisto nok engang glimrende ved sit fravær.

Netop derfor skal Evander gerne snart skydes afsted, siger Svend Graversen til B.T.

»Ja, det er der behov for (som en blåstempling af hele det brasilianske projekt, red.), helt sikkert.«

»Der er ingen tvivl om at vi har brug for, at vise han kan tage næste step fra os af,« fortsætter han om Evander, der snart runder 150 kampe for FC Midtjylland. Et antal mange nok ikke havde drømt om.

Da Midtjylland-profilen mandag var med til at sikre holdets anden sejr i træk, var det vanen tro med masser af scouts på lægterne, men Svend Graversen ønsker ikke -–trods behovet for at sende et signal om FCMs brasiliane-rmekka -– at skyde Evander afsted for enhver pris.

»Det er hundrede procent op til Evanders præstationer. Han har brug for at levere, som han gør i dag, gentagende gange. Så har han et potentiale, der er større end til Midtjylland – til en top 5-liga i Europa,« fortæller Svend Graversen.

Er der følere fra top 5-ligaklubber nu?

»Der har været løbende forespørgsler, fordi han gør det godt, ja,« slutter sportschefen.