I Sydkorea sidder en ung 24-årig, nu tidligere dansk Superliga-spiller, på et hotel og venter.
Venter på at komme ud af 10 dages obligatorisk karantæne, så han kan udleve den drøm, der blev til virkelighed onsdag, da den sydkoreanske storklub Suwon Bluewings betalte i omegnen af syv millioner kroner for at forstærke sig med lige netop ham, Sebastian Grønning fra Viborg FF.
»Det er mærkeligt, at der skal gå syv dage endnu, før jeg må ikke gå uden for døren. Jeg har fået strenge instrukser på at blive på værelset ligesom alle andre, der lige er kommet til landet, og jeg må kun åbne døren, når der lige pludselig lyder ‘ding dong’ over højttalerne, og der er serveret mad til mig på hotelværelset. Det er forfærdeligt,« siger Sebastian Grønning i sit første interview siden skiftet og tilføjer:
»Man kan nemt komme til at sove hele dagen, men det vil jeg heller ikke. Så selvom jeg ikke laver to do-lister, har jeg gjort det for første gang i mit liv hernede. Jeg er nødt til at lave noget, og så er det ikke blevet nemmere at fordrive tiden, at jeg glemte min computerlader i Danmark. Det var en kæmpe fejl,« lyder det fra Sebastian Grønning efter sin første transfer til udlandet.
Det blev til Sydkorea i det fjerne østen med otte timers tidsforskel, og der er derfor begrænsede perioder i løbet af dagene, hvor han kan få tiden til at gå med bekendte hjemme i Danmark.
Så hvad gør man så på et lille hotelværelse uden fysisk kontakt med andre mennesker?
»Klubben har virkelig været meget hjælpsomme og prøver at gøre en masse for mig. Men det er begrænset, hvad man kan få ind på værelset. De prøvede med en kondicykel, men det blev afvist af regeringen. Jeg har også fået en fodbold, men man må ikke larme, så den blev også afvist i første omgang. Vores team-manager lykkedes alligevel med at få den ind til mig ved at tage lidt luft ud af den, men en flad fodbold er jo ikke helt optimal,« siger han med tyk ironi i stemmen.
»Så lige nu har jeg en skummåtte, jeg kan lave øvelser på. Jeg har fået tilsendt en masse højintense interval-træningsøvelser på video, man kan lave på måtten, så om morgenen her gør jeg det selv, og om aftenen, når det er blevet morgen i Danmark, tager jeg også en omgang med min agent på FaceTime. Men nej, det er ikke det store, man kan lave,« forklarer den tidligere topscorer fra Viborg.
Som altså nu pludselig skal tørne ud i den for almene danskere ukendte liga i Sydkorea. Skiftet kom da også bag på de fleste.
Ikke fordi der var interesse for Sebastian Grønning – det sagde sig selv efter en masse mål i 1. division og en fortsættelse af det i Superligaens efterår, hvor han scorede seks gange for en oprykker.
Det overraskende lå i at gøre, som en anden dansk angriber i Kasper Junker gjorde det for et år siden, da han også tog til østen. Nu har Junker kæmpe succes i japansk fodbold.
Grønning og Junker deler agent, men der stopper sammenhængen også trods de sjældne transferer til Asien.
»Jeg har ikke haft snakket med Kasper, men vi deler meget de samme bevæggrunde, kan jeg se ud fra de holdninger, han har om sit skifte. Som menneske er jeg utroligt nysgerrig på andre kulturer og lære forskellige mennesker at kende.«
»Jeg glæder mig til at få en masse anderledes oplevelser både på og uden for bane. Jeg har selvfølgelig talt med vores fælles agent, men også brugt mit eget netværk til at undersøge landet, kulturen og ligaen, men allermest har jeg lyttet til min indre dialog, og jeg er ekstremt glad for at være skiftet hertil,« siger Grønning og fortsætter:
»Det bliver bare så sindssygt fedt at spille foran over 40.000 tilskuere på Big Bird (klubbens stadion, red.). De har en fed fankultur, som jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med, og jeg er ikke i tvivl om, at de er lige så begejstrede for mit skifte til klubben, som jeg er.«
»Nu har jeg ikke fået opfanget alle reaktionerne på mit skifte andet end de personlige relationer, der har skrevet til mig, og så de 4000-5000 beskeder fra fans på Instagram, som har budt mig velkommen. Det er bare helt vanvittigt, og de er så søde og flinke. De gør sig umage og skriver på enten dansk eller engelsk, så jeg forstår det, og den tanke bag er bare skidesød, synes jeg.«
Samtidig med begejstringen i Sydkorea har Sebastian Grønning også bemærket de første kritiske røster i Danmark fra folk, der udelukkende tror, at han har taget det usædvanlige skridt fra dansk til asiatisk fodbold på grund af penge.
»Generelt har jeg en fornemmelse af, at mange i Danmark ser skævt på sydkoreansk fodbold og tror, at man vælger Asien for pengene, det er slet ikke tilfældet. Suwon Bluewings er en topklub i Sydskorea, der spillede med i den asiatiske Champions League for nylig og nåede ret langt. De vandt også pokalen for to år siden og vil spille med om mesterskabet. Og så er klubbens ejer og hovedsponsor Samsung. Så det er stor klub, og jeg er virkelig glad for at være her som en af bare fire udenlandske spillere, de må have på holdet.«
»Jeg kommer da til at tjene flere penge i Viborg, men jeg har sindssygt store ambitioner og vil spille i Champions League og vinde mesterskaber. Så det med, at folk ser skævt på mit skifte, betyder ikke noget, men jeg er uforstående over for det,« slår han fast.
Den tidligere målscorer i Viborg pointerer også, at et skifte til en større dansk klub ikke var på hans ønskeliste denne jul, hvor Suwon Bluewings begyndte at konkretisere sin interesse.
»Først og fremmest var jeg et rigtig godt sted i Danmark i en klub, som passede mig virkelig godt. Derfor ville klubber som AGF, OB og AaB være for lille et step for mig. Det har altid været en drøm at komme til udlandet, så da Suwon Bluewings kom, var det en unik mulighed, jeg ikke kunne sige nej til.«
Men før eventyret for alvor kommer i gang, skal Sebastian Grønning lige igennem syv dage mere på et hotelværelse for sig selv. I sådanne situationer bliver livets små glæder værdsat ekstra meget.
»Jeg har også fået en kasse fra vores klub med mad i. Portionerne her er nemlig meget små, de har en helt anden madkultur, og de serverer rigtig meget ris og friturekylling, tilbehøret er jeg ikke så skarp til, og det er ikke godt at være kræsen, men så kan jeg supplere med snacks fra kassen. Der er lidt nødder, og så er der en lille bøtte vingummi, som smager overraskende godt.«
Dem kan Sebastian Grønning så nyde i en hel uge mere imellem de mange ‘ding dong’-lyde og tusindvis af beskeder på Instagram.
