Du kender nok Sory Kaba fra Superligaen.
Rekordindkøb og stjerneangriber for FC Midtjylland nu, men engang bare en knægt fra Guinea, hvis far – noget usædvanligt – selv smed pengene, så sønnike kunne rejse til Spanien og betale sig ind på et fodboldakademi.
Her er historien om en af Superligaens ukendte stjerner.
Sory Kaba, 25 år, Guinea, FC Midtjylland
Hvordan vil du beskrive dig selv som person?
»Jeg kan godt lide at være 'tranquillo'. Når jeg kommer hjem fra træning, kan jeg godt lide at slappe af. Jeg er en stille person, der ikke kan lide at tale for meget.«
Jeg havde ikke troet, at du var en stille person …
»Nej, nogle folk får det indtryk af mig, når jeg er på banen – eller på den måde, jeg går, at jeg er arrogant. Men jeg siger bare sandheden. Jeg går ikke mange omveje for at sige de ting, jeg har lyst til at sige til dig.«
Hvornår blev fodbold alvor for dig?
»Da jeg var 16, tog jeg til Senegal i et år, og derefter tog jeg til Madrid. Jeg havde en ven i Senegal, så jeg sagde til min familie, at jeg ville spille fodbold. Så sagde de, at det var okay, og jeg kunne starte med at tage et år, og hvis jeg ikke kunne lide det, kunne jeg vende tilbage og studere. Men da jeg var 17, tog jeg videre til Spanien til et akademi, som min far betalte for. Jeg kom ikke til Europa som mange andre spillere, hvor klubberne ser dem og henter dem. Min far betalte for, at jeg kunne gå på akademiet. På et tidspunkt ville præsidenten for akademiet være min agent, og så betalte min far ikke længere.«
Hvis du ikke var blevet fodboldspiller, hvad havde du så lavet?
»Så havde jeg studeret som min far for at blive økonom. Min far arbejder i en bank i Guinea, så jeg ville have gjort som ham. Min mor arbejder også i en bank. Men vækker du mig klokken 5 om morgenen og beder mig om at komme med for at studere, ville jeg nok sige: 'Aarh, lad os spille noget fodbold'.«
Du ville nok være den første bankmand med afbleget hår …
»Haha, det tror jeg også, ja.«
Sender du penge til din familie?
»Nej, jeg er så heldig, at jeg ikke behøver at sende penge til min familie, fordi de allerede har penge. Men nogle gange vil jeg gerne give gaver til min mor og far.«
Hvordan mødte du din kæreste?
»Jeg skrev under med FC Midtjylland, mens jeg var til African Cup. Efter den turnering havde jeg en uge fri, hvor jeg tog til Spanien. Der mødte jeg hende på en natklub i Alicante, hvor jeg fik hendes Instagram, men vi snakkede ikke sammen før to måneder senere. Hun bor i Murcia. Hun er fra Spanien. Det sjove er, at jeg jo har spillet i Elche, og Murcia og Elche ligger kun en halv time fra hinanden. Jeg var i Elche i fire år, hvor jeg ikke mødte hende, men da jeg flyttede fra Spanien og siden skulle flytte til Danmark, mødte jeg hende så. Det er skørt. Hun var kun 30 minutter væk fra mig, haha.«
Hvordan har du det med fokus på, at du ikke jublede mod Brøndby i efteråret?
»Jeg forstår godt folk. Nogle fodboldspillere kan lide at være på bænken, og andre fodboldspillere kan lide at være på banen. Når jeg ikke er på banen, så er jeg ikke glad. Det betyder ikke, at jeg ikke forstår trænerens holdning. Jeg forstår det hele. Jeg er bare ikke glad. Folk forstår nogle gange ikke, at når jeg er frustreret, er jeg ikke frustreret over beslutningerne eller folk. Jeg er frustreret over mig selv, fordi jeg til tider føler, når jeg bliver taget ud, at jeg godt kunne have gjort det bedre. Men du ser det med mange spillere. Jeg så det hos FC København, hvor Pep Biel og Bryan Oviedo gjorde det samme.«
Du startede med at sige, at du ikke kan lide at tale for meget, men det gik da meget godt …
»Nej, jeg har ikke noget problem med at tale – med fans for eksempel. Jeg vil gerne have, at folk kommer og siger til mig: 'Kaba, jeg kan ikke lide det her og det her ved dig'. Bare sig det til mig. Jeg vil gerne vise, at vi også er mennesker. Vi har følelser. Vi kan snakke om alt. Og jeg forstår også godt, når folk ikke er enige. Det er fodbold – alle har deres egne meninger. Det er det smukke ved fodbold.«
