Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Silkeborgs offensive stjerne Nicolai Vallys er et af de varmeste navne i Superligaen lige nu, og to af Superligaens største klubber er brændt varm på ham.

Nemlig ærkerivalerne FC København og Brøndby IF.

Tidligere har bold.dk berettet, at FCK og Silkeborg var i forhandlinger om Vallys, og søndag kunne B.T. så afsløre, at også Brøndby er med i jagten på Silkeborg-profilen, der har medført, at klubben fra Vestegnen har henvendt sig med en intention om et køb til en historisk værdi på over 20 millioner kroner.

Og efter søndagens kamp var Vallys ikke særligt overrasket over at skulle svare på spørgsmål om netop Brøndby.

»Jeg var godt klar over det (at Brøndby jagter Vallys, red.), kan jeg vel sige,« svarer Vallys med stort smørret smil på B.T.s spørgsmål og bekræfter, at han har fået informationen fra sin agent.

Han uddyber:

»Jeg går ud fra, at de gerne vil have mig, når de kontakter klubben (Silkeborg, red.). Men jeg forholder mig ikke til så meget endnu – og så har jeg ikke så mange kommentarer til det ellers.«

Østerbro-drengen Vallys har før åbent erklæret et nært forhold til FC København, og nu lurer et potentielt skifte til de blågule ærkerivaler så muligvis.

Kunne du se dig selv spille i Brøndby?

Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det kan jeg heller ikke kommentere på. Det bliver et super kedeligt interview det her,« siger Vallys med et grin.

Regner du med at blive i Silkeborg resten af transfervinduet?

»Det skal være sindssygt fedt, hvis jeg skal rykke mig. Vi har et godt hold og skal ud at spille europæisk,« siger Vallys og lader sin agent tage sig af al interessen, indtil han selv skal forholde sig til noget konkret.

Ej heller vil han lige nu forholde sig til, hvilken klub han helst vil skifte til i Superligaen.

Han får dog formentlig noget at tænke over i løbet af august.

Ifølge B.T.s oplysninger er Brøndbys bud på plus 20 millioner kroner mere, end FCK har lagt på Silkeborgs bord.

Men alligevel skulle Brøndby ifølge B.T.s oplysninger ikke være overbevist om, at det kan lykkes at hente Vallys, der som bekendt før har flirtet offentligt med et FCK-skifte.

At det netop også er FCK, som står øverst på Vallys' ønskeliste, er også, hvad B.T.s kilder fortæller – medmindre udlandet kalder på spilleren, som leverede 10 mål og 11 oplæg i den bedste danske række sidste sæson.

Andre læser også