Så er det her. Programmet for Superligaens mesterskabsspil.

Og det byder allerede på guldduel mellem FC Midtjylland og Brøndby i den første runde - den, der hedder runde 23.

Her får FC København jysk modstand i form af Randers FC, mens FC Nordsjælland starter mod AGF.

Et kig på programmet viser, at der i den grad er fyldt med vilde kampe fra start. Eksempelvis skal Brøndby i de tre første runder foruden FCM møde FCK og AGF. I tweetet herunder kan du se kampene i Top 6:

Kamp nummer to mellem klubben fra Vestegnen og ulvene fra Herning ligger i den syvende runde af mesterskabsspillet, og herefter er der så tre kampe tilbage.

Rivalopgørene mellem FCK og Brøndby ligger i runde to og otte.

Lige nu er det Brøndby, der fører Superligaen med 45 point. FC Midtjylland ligger nummer to med 43 af slagsen, AGF ligger nummer tre med 38 point, FCK nummer fire med 35 point, og så ligger Randers FC og FC Nordsjælland som nummer henholdsvis fem og seks med 32 og 29 point.

Også programmet for Kvalifikationsspillet - med Sønderjyske, OB, AaB, Vejle, Lyngby og AC Horsens - er blevet offentliggjort. Det kan du se i tweetet herunder: