Kasper Dolberg er efter al sandsynlig fortid i Ajax Amsterdam onsdag.

Han ligner en ny profil for Nice i det franske.

Lokalmediet Nice-Matin skriver, at den danske landsholdsspiller har planmæssig ankomst i byen tirsdag aften for at gennemgå et lægetjek.

Hvis det bliver vellykket, skifter den blonde angriber onsdag for et beløb på helt op mod 150 millioner kroner.

Det vil i så fald være transferrekord i Nice.

Dolberg-handlen er et symbol på en nye tider for den franske klub, hvor den nye ejer, Jim Ratcliffe, er tiltrådt med en stor pengepung og købelyst.

Ud over Kasper Dolberg mener Nice-Matin at vide, at også midtbanespilleren Alexis Claude-Maurice bliver præsenteret onsdag. Til en pris på 104 millioner kroner.

Kasper Dolberg har været i Ajax Amsterdam siden 2015 og blev for nylig igen udtaget til den danske landsholdstrup.