Advarsel: Følgende er skuffende læsning for transfersultne tilhængere af FC København.

Rygterne begyndte pludseligt at flyve rundt på de sociale medier. Og det var der mange gode grunde til.

Der resterer 24 timer af sommerens transfervindue.

U21-landsholdsprofilen Jacob Bruun Larsen savner spilletid i sin tyske klub, Hoffenheim – og så sad han pludselig på den næsten mennesketomme tribune i Parken, da FC København søndag aften vandt 3-1 hjemme over FC Nordsjælland.

Jacob Bruun Larsen under fodboldlandsholdets mixed zone og træning i Helsingør onsdag den 2. september 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Jacob Bruun Larsen under fodboldlandsholdets mixed zone og træning i Helsingør onsdag den 2. september 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Læg dertil, at FC København er på markedet efter forstærkninger oven på en sløj sæsonstart.

Det lugtede i den grad af et match.

Men nej – FCK-manager Ståle Solbakken afmonterede effektivt alle spekulationer efter søndagens sejr.

»Jeg vidste ikke engang, at han var her. Så den jeg ikke tage skylden for.«

Men kunne han være interessant for jer?

»Altså, han koster 10 millioner euro, så det tror jeg ikke.«

Hvad så med en lejeaftale?

»Vi har ikke fået noget hint om, at det er muligt.«

FC Københavns cheftræner Ståle Solbakken og FC Københavns Mohamed Daramy under 3F Superliga-kampen mellem FC København og FC Nordsjælland i Parken i København, søndag den 4. oktober 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
FC Københavns cheftræner Ståle Solbakken og FC Københavns Mohamed Daramy under 3F Superliga-kampen mellem FC København og FC Nordsjælland i Parken i København, søndag den 4. oktober 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I det hele taget tvivler den norske FC København-manager på, at der kommer til at ske særligt meget for FCK her i transfervinduets slutspurt.

»Nej, vi skulle egentlig have haft et par spillere ud. Men det er et vanskeligt marked. Varela og Oviedo skulle have været videre.

»Vi troede, at vi havde en aftale med en klub om Varela, men så er der gået koks i forhandlingerne mellem ham og klubben.«

»Så som det ser ud, så forbliver vi denne gruppe. Og det er klart, at der vil være nogen, der ikke får så meget spilletid.
Nej, ikke som det ser ud nu. Markedet er for vanskeligt,« konstaterede Ståle Solbakken.