Fest, farver og fadøl.

Aarhus var søndag aften på den anden ende, efter byens hold tog en stor skalp med en 4-2-sejr over FC København i Superligaen. Det blev efterfølgende fejret i de aarhusianske gader.

På billeder og videoer fra Aarhus kan man blandt andet se, hvordan AGF-spillerne blev modtaget i Aarhus Lufthavn med romerlys i massevis, efter de leverede en pragtpræstation i Parken.

Andre steder i Aarhus blev der ligeledes hoppet og danset, som var der ikke en dag i morgen.

Sådan så det ud, da Aarhus' lokale helte blev modtaget i lufthavnen oven på 4-2-sejren over FC København. Politiet indfører nu særlige zoner i Aarhus for at mindske smittefare, når AGF og Brøndby mødes søndag.
Sådan så det ud, da Aarhus' lokale helte blev modtaget i lufthavnen oven på 4-2-sejren over FC København. Politiet indfører nu særlige zoner i Aarhus for at mindske smittefare, når AGF og Brøndby mødes søndag.
Vis mere

Der var da også god grund til at tage del i festen i Aarhus.

På grund af corona-situationen er det nemlig fortsat ikke tilladt at have udebanefans med i Parken, og med sejren er AGF nu kravlet op på Superligaens andenplads foran netop FC København - det er noget, man kan lide at høre i Danmarks næststørste by.

Var du en del i festen i Aarhus søndag aften og har du billeder fra det? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv til os på 1929@bt.dk.

I opgøret var det da også AGF, der kom foran 2-0 på scoringer af helholdsvis Kevin Diks og Jakob Ankersen, inden eks-AGF'eren Jens Stage reducerede kort før pausen.

Blot ti minutter inde i anden halvleg bankede Casper Højer så gæsterne på 3-1.

FCK-angriberen Jonas Wind bragt efterfølgende spændingen tilbage i opgøret med en straffesparksscoring, men Patrick Mortensen ville det anderledes og kunne med en 4-2-scoring et kvarter før tid cementere den aarhusianske triumf.

Det er første gang i 11 år, at 'De Hviie' kunne rejse fra Parken med en sejr i bagagen.

Der er nu blot to kampe tilbage i sæsonen, hvor aarhusianerne skal forsøge at holde fast i andenpladsen.

Du kan læse B.T.s dom og meget mere fra det søndagens vilde sølvbrag herunder.