Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Efter 23 år som ansat i FC København, skal Per Wind for sidste gang nogensinde på arbejde i Parken søndag.

Det er sidste gang, han tager turen fra parcelhuset i Hvidovre og på job, sidste gang han forbereder FCK'ernes omklædningsrum og sidste gang, han betræder græsset og hilser på fansene i nationalarenaen.

Han har vidst, at dagen ville komme, siden han fik fyresedlen i september.

Men først over de seneste uger har han for alvor husket at suge de sidste minder af et 23-årigt partnerskab med FCK ind.

Og den sidste tid har gjort indtryk, fortæller Per Wind – tydeligt mærket af følelserne for klubben.

»Mine børn har mindet mig om at huske på det. De har sagt … Nu bliver jeg sgu helt rørt, når jeg tænker på det hele … De har sagt, at jeg skulle huske at nyde det de sidste par gange,« fortæller Wind.

Stemmen knækker over, mens han siger det.

»Brøndby-kampen for nylig også … Et sidste derby. Det var godt at få med. Og søndag bliver det voldsomt emotionelt for mig. Det er jeg sikker på.«

Byrd/Bobby Anwar
Byrd/Bobby Anwar
Vis mere

Efter en turbulent afsked med FCK, som Per Wind for nylig fortalte til B.T., at han aldrig vil tilgive, en sæson med op- og nedture og et farvel til sønnen Jonas, der i januar blev solgt fra FCK, er der flere årsager til, at Per Wind fylder lommerne med kleenex til søndagens kamp mod AaB.

»Jeg kan ikke slutte på en bedre måde end med et mesterskab. Jonas kommer også derind, og familien vil også være der.«

»Det betyder rigtig meget, at de kommer. Rigtig meget. De har været en del af det hele og har fulgt mig i så mange år i FCK. Så det er på en måde et kapitel i bogen, der lukker for hele familien.«

Per Wind har budt B.T. inden for i privaten i Hvidovre.

Han trisser alene rundt i hjemmet i badetøfler, shorts og polo.

Det er helt nyt for ham at være alene hjemme, for det har altid været ham, der har forladt huset og konen for at drage ud i landet og Europa med FCK – og inden det som målmand for Boldklubben Frem, hvor han ved siden af 590 klubkampe nåede to landskampe.

Det er Pers søn Jonas, der har rømmet huset i Hvidovre.

Landsholdsangriberen er hjemme fra Wolfsburg og har inviteret mor og storebror på sommerferie i Grækenland inden farmands afskedskamp.

Byrd/Bobby Anwar
Byrd/Bobby Anwar
Vis mere

Imens har Per Wind haft sin sidste uge i FCK. Søndag kan han for 13. gang være med til at løfte trofæet for det danske mesterskab, og i stilheden i Hvidovre har Wind nu haft tid til at forberede sig på, hvad der skal ske.

»Det er kommet tæt på nu. Det bliver vemodigt, og det er mærkeligt at være i,« siger Wind i havestolen på terrassen og forklarer sine tanker:

»Fra på mandag er jeg sgu pensionist. Det er mærkeligt. Men dåbsattesten lyver heller ikke, selv om jeg kan føle mig nok så ung i sindet, nu hvor jeg har været så meget sammen med spillerne og har kunnet være lidt drengerøv der.«

»Men jeg glæder mig også til det nye. For første gang i først 20 år som Frem-spiller og så 23 år i FCK får jeg fri i weekenden. Det har vi næsten kun haft i ferierne. Det har været en livsstil, og det ændrer sig nu.«

Men hvad skal Wind så lave, for at han ikke kommer til at kede sig.

Det er spørgsmålet, der endnu ikke findes et klart svar på.

»Der er mange, der har spurgt, hvad jeg skal. Jeg ved det ikke endnu. Jeg skal først på nogle ferier med min kone, og så skal jeg nyde det og mærke efter de næste måneder.«

»Men jeg skal nok også være lidt god ved mig selv og have tabt 10-12 kilo. Nu er der ingen undskyldning. Så har jeg også fem børn og seks børnebørn, jeg kan bruge mere tid på.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

På havestolen i Hvidovre er der dog én ting, der er helt sikkert.

Den 66-årige drengerøv kommer til at mangle særligt én ting fra det, der har været gennemgående for hans hverdag indtil nu.

»Jeg kommer til at savne mandehyggen og drengerøvssnakken i omklædningsrummet. Der, hvor man kan snakke lidt syd for navlen og fortælle platte jokes og tale med folk om, hvordan de har det.«

Og måden, som den del af livet bliver taget fra Per Wind, vil altid nage ham.

»Det skulle jo slutte på et tidspunkt. Og det skulle så være nu. Men gid, at jeg selv kunne have fået lov at bestemme det.«