Blandt Europas 60 største fodboldtalenter lige nu. Det skudsmål kan FC Københavns supertalent Mohamed Daramy kan tage med sig.

Den 17-årige offensivspiller, som allerede er en fast del af FCK's trup, figurerer nemlig på The Guardians store årlige liste over de fremmeste uslebne fodboldjuveler i Europa.

Her er han i selskab med FC Barcelonas wunderkind Ansu Fati og 58 andre kommende stjerner, som er født i 2002. Se hele listen her.

»Daramy er med sin ekstreme hurtighed, store styrke og fænomenale dribleevner og teknik en spændende spiller at se på,« skriver den store britiske avis i sin begrundelse for at have Hvidovre-knægten på den prestigefyldte 'Next Generation'-liste.

FCKs Mohammed Daramy til 3-1 i Europa League kvalifikationskampen mellem FC København og Riga FC, i Parken i København torsdag den 22. august 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
FCKs Mohammed Daramy til 3-1 i Europa League kvalifikationskampen mellem FC København og Riga FC, i Parken i København torsdag den 22. august 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Som The Guardian også pointerer, har FCK-kometen endnu ikke dansk pas, selvom han er vokset op i landet, men det er vist bare et spørgsmål om tid, før det bliver fikset.

Hans familie kommer fra Sierra Leone, men han er født i Danmark, og har udtrykt ønske om at spille i den rød-hvide trøje.

Mohamed Daramy er qua sit enorme talent en eftertragtet knægt blandt nogle af Europas største klubber, som holder nøje øje med ham. The Guardian nævner RB Leipzig og PSV Eindhoven.

Derfor har FCK-træner Ståle Solbakken arbejdet hårdt på at tilbyde ham en god kontrakt, som Daramy skrev under på i april. Den går til sommeren 2021.

Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Jeg synes, jeg har gjort det godt og vist, hvad jeg kan. De har givet mig chancen, og jeg har taget imod den og gjort alt, hvad jeg kunne. Så føler jeg, det er bedre at udvikle mig her som 17-årig. Jeg har masser af tid endnu,« lød det fra den unge FCK-spiller ved den lejlighed.

Daramy, som kan spille på lanten eller i angrebet, debuterede for FCK i september 2018.

Han har siden spillet 23 kampe i alt i den hvide trøje, hvor det er blevet til tre mål.

Blandt andet scorede han det vigtige sejrsmål i de døende minutter af Europa League-kampen mod Riga i august.