I 15 måneder havde han gået og tænkt på det. Beslutningen var stadig den rigtige, men han savnede det.
Pludselig ringede telefonen en januardag, og muligheden lå på et splitsekund foran hans fødder.
»Jeg tænkte: 'Nå, men det er da positivt, at de vil snakke med mig, men lad os nu se'. Men så kunne jeg ret hurtigt mærke på dem, at de virkelig ville det her, og derfra gik det stærkt,« siger fodboldtræneren Jacob Friis til B.T. om et opkald, der ændrede familiens hverdag markant.
For i den anden ende af røret var det Superliga-klubben Viborg, der stod klar med et jobtilbud. De ville have ham som klubbens nye cheftræner.
Drømmen om et comeback til landets bedste række så pludselig ud til at blive en realitet, over et år efter han havde taget en af sit livs største beslutninger.
I efteråret 2020 besluttede han sig nemlig for at sige sit drømmejob som cheftræner for AaB op efter mere end 12 år som ansat i klubben.
Hans femårige datter, Luna, havde året forinden fået konstateret leukæmi af typen AML, og han kunne ikke længere holde tankerne og den dårlige samvittighed ud, når han stod på sidelinjen under kampene.
Han ville være der for sin datter og resten af familien i den svære tid.
»Jeg kan mærke, at det har gjort en stor forskel for min familie. Der var ingen, der bad mig om det dengang, men det var den rigtige beslutning. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om,« forklarer 45-årige Jacob Friis.
Men 15 måneder senere er han nu tilbage i spidsen for et hold i Superligaen. Og det er der ganske enkelt kun én årsag til.
Datteren Luna er nemlig kræftfri, og det, der i flere måneder var forvandlet til et mareridt for den nordjyske familie, som måtte igennem utallige hospitalsindlæggelser, er nu et overstået kapitel.
»Hun har det godt, hun er glad, fuld af energi og går i børnehave. Når man er igennem sådan et forløb, som hun har været, hvor hun fik foretaget en stamcelletransplantation, så er der altid nogle bivirkninger, men dem kan hun leve med,« fortæller han.
Og derfor er familiens normale hverdag i det nordjyske da også vendt tilbage.
Noget, der for et par måneder siden gjorde, at Jacob Friis var nødt til at tage en snak med sin hustru, Merle.
»Da vi ramte en normal hverdag igen, krævede det nogle lange snakke. For hvad gjorde vi, hvis jeg pludselig fik et nyt jobtilbud om at blive Superliga-træner igen. Det var en familiebeslutning, der skulle tages,« siger han.
Men da Viborg kort efter så endelig stod klar med en kontrakt, tog det ikke lang tid for familien at træffe beslutningen:
»Der var fuld opbakning hjemmefra. Det passede perfekt, i forhold til at vi ikke skulle flytte. Ungerne skulle have ro på, var vores førsteprioritet. De har sgu levet nok på sygehuse og i uvante rammer i så lang tid.«
Med fremtiden og familielivet på plads kan Jacob Friis i stedet se tilbage på en periode i livet, der for altid vil sidde i ham.
»Det har ændret mig. Det er helt sikkert. Jeg er mere klar i mine prioriteter, og så er jeg mere afklaret og robust. Lige nu står jeg egentlig bare tilbage med en følelse af taknemmelighed over, at min familie har det godt,« afslutter han.
Inden Jacob Friis skrev under med Viborg, nåede han at være ansat i DBU i et halvt år som cheftræner for kvindernes U19-landshold.