Hypercube. Sig navnet, og det løber koldt ned ad ryggen på en del Superliga-fans. Det er det hollandske firma, som på opfordring fra Divisionsforeningen var med til at ændre Superliga-formatet fra 12 hold til nu 14 hold med slutspil.
Det nye format har mødt stor kritik, og det toppede, da Sønderjyske i sidste runde i grundspillet var bedre tjent med at tabe til FC Midtjylland end at spille uafgjort. Her gik det op for de fleste, at det ikke kun er ekstra spænding i form af vigtige guld- og nedrykningskampe, som Hypercube-formatet fører med sig. Det kan også være spekulation i resultater samt ikke mindst de manglende forhøjede tilskuertal og seertal, som det ellers blev forudset.
Allerede nu ligger det i kortene, at der til sommer vil ske ændringer i den Superliga-struktur, som blev vedtaget i 2015 på baggrund af Hypercubes anbefalinger. Anbefalinger, som man i hvert fald i Norge mente at gennemskue som manipulation. De norske klubber stemte nej til Hypercubes forslag om en ny turneringsstruktur i 2014. Og især én mand tager skylden for det nej. Han hedder Arve Hjelseth, er idrætssociolog og forsker på Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), og han var manden, der bragede igennem i medierne med anklager om, at Hypercube manipulerede med graferne, da de forsøgte at overbevise Norsk Topfotball (den norske divisionsforening, red.) om en strukturændring.
Du skrev i 2014 et blogindlæg med stor kritik af Hypercubes rapport til norsk fodbold. Hvad gik jeres største kritikpunkter på?
»Vi havde flere kritiske punkter. Blandt de vigtigste var: At Hypercube ikke evaluerede 16-holdsligaen, som de foreslog at gå væk fra. At Hypercube manipulerede flere grafer for at få analysen til at stemme med deres antagelser. Særlig tydeligt var det, når de skulle vise en stærk sammenhæng mellem ligaens sportslige niveau og tilskuertallet. Det stemmer ikke overens med historiske data, for da tilskuervæksten var størst i Norge i 2004-2008, gik det sportslige niveau tilbage, men figuren var lavet sådan, at de to linjer tilsyneladende fulgte hinanden. Og at Hypercubes gennemgang af erfaringerne fra blandt andet Belgien var nok så tendentiøse.«
Du siger, at Hypercubes gennemgang af erfaringerne fra blandt andet Belgien var tendentiøse. Kan du uddybe, hvad du mener med det?
»Jeg husker ikke alle detaljer nu, men generelt gjaldt det, at de i modsætning til forskningens normer klart fremhævede tal, som støttede deres synspunkt, og ignorerede tal som pegede i en anden retning.«
I blev inviteret til et møde på Gardermoen af Hypercube og Norsk Topfotball efter jeres kritik af deres rapport. Blev I bedt om at holde jeres kritik nede?
»Vi diskuterede en del statistiske spørgsmål, og vi fik vel korrigeret vores synspunkter på et par ting også, og de virkede åbne og interesserede. De gjorde ingen forsøg på at få os til at tie stille, men skaden var jo allerede sket alligevel. Vi oplevede dem som åbne og interesserede, og de indrømmede langt hen ad vejen manipulationen af figurer.«
Du siger, at I fik korrigeret nogle af jeres synspunkter, og at Hypercube indrømmede manipulation af figurer. Var det dit indtryk, at de med vilje havde manipuleret med graferne for at få deres idéer igennem?
»Der var i hvert fald ingenting, de sagde, som talte imod, at de gjorde det med vilje. Særlig grafen, som var åbenlyst konstrueret for at få to linjer til at ligge så tæt på hinanden som mulig. De pustede også en del forskelle op visuelt ved at fjerne nedre del af søjlerne i søjlediagrammer. Bemærk at dette er helt vanligt, når eksempelvis konsulenter leverer argumenter til politikere og lignende, så det er ikke noget, som er særegent for Hypercube. Men det er en form for uredelighed - i hvert fald i forhold til det, jeg som forsker forventer. De sagde også, at rapporten ikke var skrevet for folk som Christian Berg og mig, som kan statistisk metode. Det forstår vi. Men desto mere alvorligt er det, når det så viser sig, at fodboldens organer, som har meget lille metodekompetence, bliver manipuleret til at tro på noget, som ikke helt holder, hvad det lover.«
Den danske Superliga har ikke for alvor mærket store fremskridt efter indførslen af Hypercubes struktur. Hvad tænker du om det?
»Det er overhovedet ikke overraskende. Fodboldfans er generelt konservative, og lader sig ikke dupere af luftige løfter om dramatiske slutspilskampe og komplicerede ligastrukturer. Grundlæggende set ønsker de et system, hvor man spiller to, tre eller fire gange mod sine modstandere efter et bestemt og forudsigeligt mønster. Den traditionelle liga »is our bread and butter«, som Bill Shankly sagde. Alt, som komplicerer denne struktur, har skadevirkninger. Det er ikke mindst vigtigt at huske, at de nye markeder, som måske nås ved hjælp af flere afgørende slutspilskampe, kan komme på bekostning af dem, som forsvinder. Og nye kundegrupper er mere flygtige end fodboldens traditionelle publikum. Fans tænker sådan her: At selv om Hypercube skulle være lykkedes med at vise, at deres model giver flere tilskuere og bedre sportslige resultater - noget, vi mener, der er meget lidt som tyder på - ville de alligevel være modstandere af det. Man skal være meget forsigtig med at udfordre traditionerne i fodbold. Den engelske liga har en historie tilbage til 1888, og man bør være forsigtig med at bryde sådanne traditioner, bare fordi nogen selvudnævnte eksperter kommer op med fikse ideer.«
Ud fra din erfaring med Hypercube og din gennemgang af deres rapport hvad vil du så vurdere, at Hypercubes største mål er med at rejse Europa rundt med deres rapporter?
»Målet er at sælge forskellige ligamodeller, som de selv har udviklet. Det er selve forretningsidéen. Lad mig også sige, at jeg ikke har nogen grund til at tvivle på, at de selv tror, at deres koncepter vil virke. Men vi mente, de havde langt dårligere argumenter, end de selv påstod og troede.«
BT har forsøgt at få fat i Hypercube-stifter Pieter Nieuwenhuis, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
