Fatah Abdirahman.

Du har nok ikke hørt om ham før, men det kommer du givetvis til.

Som blot 28-årig har trænerkometen landet et job i en nyoprettet stilling som teknisk chef i Superliga-klubben AGF.

Siden december har han siddet i sit nye job, hvor han blandt andet står for overgangen af talenter fra ungdomsholdene til klubbens førstehold. Her render store talenter som Albert Grønbæk, Sebastian Hausner og Benjamin Hvidt allerede rundt. Og dem har Abdirahman ansvaret for i truppen.

AGF-direktør Jacob Nielsen hyrede Abdirahman til jobbet som teknisk chef.
AGF-direktør Jacob Nielsen hyrede Abdirahman til jobbet som teknisk chef. Foto: Henning Bagger
Vis mere

For når AGF-direktør Jacob Nielsen skræddersyer en chefstilling, så er det ikke uden grund.

Det er en mand, man tror på i Aarhus.

»Jeg var nærmest mundlam, da Jacob præsenterede det for mig. Jeg tænkte 'hold da kæft',« siger Abdirahman til B.T.

Allerede som 22-årig sikrede han sig A-licens, og i øjeblikket er han i gang med sin prolicens - den højeste uddannelse.

Men for at forstå, hvordan Abdirahman i en forholdsvis tidlig alder er blevet professionel med stor succes, skal man forstå hans baggrund. Eller hans bagage, som han selv kalder det.

Her finder man essensen af fodboldtræneren Abdirahman med den kenyanske og somaliske baggrund og opvæksten i 8210 Aarhus V.

»Jeg har en lidt anden bagage, og det prøver jeg ikke at fjerne. Jeg tager det med mig. Jeg husker hele tiden på, hvor jeg kommer fra, hvad jeg står for som person. Jeg endte med at skifte skole, da jeg gik i 8. klasse, og havde jeg ikke gjort det, var jeg endt som kriminel.«

»Jeg kommer fra et hårdt belastet miljø, hvor jeg tror, jeg har oplevet det meste. Jeg har set dødsfald, mine tætteste folk har været eller er i fængsel, nogen af dem jeg var tæt med, da jeg var yngre, er døde i krig. Det har gjort, at jeg ikke tænker så meget over det, fordi det ofte handlede om at overleve, da jeg var yngre. Det har givet mig en større drivkraft i livet, fordi jeg ved, hvor kort det er, så jeg vil have det maksimale ud af det.«

Foto: Alan Gürkan Arac
Vis mere

En ting, 28-årige Abdirahman har måttet høre mange gange på i sin trænerkarriere, er sin alder. Han føler ikke, det har påvirket hans karriere, men da han var yngre, valgte han at beholde sit skæg.

»Jeg har et babyface, og på et tidspunkt blev jeg faktisk lidt træt af det, fordi folk troede, jeg var en af spillerne. De kom aldrig hen til mig og sagde 'god kamp', fordi de ikke troede, jeg var træneren. Da jeg begyndte at få skæg, besluttede jeg mig helt bevidst for at lade det blive, så kunne det være, jeg så ældre ud, så jeg kunne få den respekt, som man burde give. Når jeg tænker tilbage, så er det lidt komisk, at jeg overhovedet var nødt til at tænke i de baner. Det handler om min faglighed – og ikke hvad der står i min dåbsattest.«

»Men jeg har faktisk ikke tænkt så meget over min alder, dels fordi jeg hviler mere i mig selv nu, men også fordi jeg har været så meget igennem mit liv på godt og ondt. Jeg har set så mange ting i en tidlig alder, så jeg er ret kold over for, hvad andre folk tænker. Jeg elsker at være i eliteverdenen, fordi det tiltaler mig at være i en præstationsmiljø. Sådan har hele mit liv været. Der, hvor jeg kommer fra, skulle du overleve. Du skulle være snu, skarp og hele tiden et til to skridt foran alle for at undgå at komme i problemer.«

For Fatah Abdirahman er det vigtigt at investere i mennesket bag talentet – og her spiller han en stor rolle i at dyrke AGFs fremtidige stjerner som teknisk chef.

»Når jeg stiller krav til spillerne, får jeg flashback til, at lærerne var efter mig. Kunsten for mig er hele tiden at sørge for at kunne motivere en spiller bedst muligt, så han kan udvikle sig. Hvordan lærer mennesker bedst muligt? Er det via kritik, og at man skriger og råber? Eller er det ved at være positiv og prøve at hæve overliggeren? Det handler om at trykke på de forskellige knapper,« siger Fatah Abdirahman.

En af metoderne, han har brugt for at komme tæt på sine spillere er at besøge dem i hjemmet. I deres trygge base. For at lære spilleren at kende. Kende deres ophav.

»Det handler om menneskelige relationer. De ting har jeg taget med mig til den dag i dag, og alle de hold, jeg har haft, føler jeg, jeg har haft en fantastisk relation med. Jeg kender mine spillere på og uden for banen. Man skal huske, man har med mennesker at gøre. Og det gælder generelt i livet. Man skal kende personen bag for at få det bedste ud af dem.«

»Jeg går ydmygt til opgaven, men jeg har også en kæmpe stor tro på mig selv, at jeg godt kan løse det. Jeg har gode folk omkring mig. Jeg er fra Aarhus, og det betyder noget for mig at se de unge spillere slå igennem. Der er ingen større glæde end at se det hårde arbejde, som ungdomstrænerne og jeg selv ligger i de unge spillere, kulminere, som når Albert Grønbæk scorer mod Brøndby.«

»Jeg har prøvet at sende spillere op fra U19-holdet, men nu skal jeg dygtiggøre spillerne endnu mere, så de ikke bare er yderste mand i truppen, men de kan være i startopstillingen, så vi har endnu flere egenudviklede spillere på førsteholdet.«

På egne vegne lægger han ikke skjul på, at han gerne vil være Superliga-træner på et tidspunkt.

»Jeg er langtfra færdig, det er kun et skridt for mig. Folk snakker om, at jeg kun er 28 år og er teknisk chef. 'Det er godt nok en stor stilling,' siger de, men jeg tænker ikke så meget over titlen. Det vigtigste for mig er, at jeg kan sætte mit aftryk i alle de ting, jeg er i, så jeg har en indvirkning på spillerne. Og på mine kollegaer. Og det kan jeg i det her job.«