Det blev ikke René Meulensteen med den fine Manchester United-fortid og efterdrys af Michael Laudrup-støv.

Det blev ikke den dengang lovende Kent Nielsen.

Eller Thomas Frank med det unge danske tiki-taka-forsøg.

Og heller ikke Alexander Zorniger med sit germanofile energihold, de store profiler og mareridtsekunderne i Horsens.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det blev Niels Frederiksen, en flok rigtige Brøndby-drenge og resterne fra Zornigers dyre tag-selv-bord, der gjorde Brøndby til dansk mester for første gang i 16 år. Koden til Brøndby-guldet lå hos nødløsningen, da Kasper Hjulmand takkede nej, og Niels Frederiksen fik til opgave at overpræstere med det, der var tilbage, mens Carsten V. Jensen solgte alle profiler. Nu banker han sit navn ind i tavlerne på Brøndby Stadion – på trods.

Jeg tror ikke på, at det var guldet, han skulle gribe ud efter. Niels Frederiksen skulle udvikle unge profiler og holde Brøndby til i toppen, men nu har han gjort det, som ingen andre har kunnet i 16 år og med de værste forudsætninger af alle trænere siden Michael Laudrup og guldholdet i 2005.

Brøndby er jo end ikke færdige med at rydde op – de er ikke engang gået rigtig i gang med at genopbygge. Andreas Maxsø og skadede Blas Riveros var de første reelle trædesten mod at blive et muligt tophold, men ud af næsten ingenting har Niels Frederiksen skabt et mesterhold, flere år før man overhovedet kunne tillade sig at forvente bare en flirt med guldmedaljerne.

Det er voldsomt overraskende. Det er et mesterskab, der ikke giver mening. Det er ekstremt imponerende.

Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Der har været perioder i de seneste ti år, hvor jeg ikke troede, at Brøndby nogensinde ville blive en del af dansktoppen igen. Klubben har undervejs sunget på sidste vers økonomisk, været tæt på nedrykning, haft først Jesper 'Kasi' Nielsen til at pumpe penge ind og siden Jan Bech Andersen.

Det har til tider været desperat, hvad der er gjort i Brøndby for at komme tilbage, men nu er det sket – mens opgaven har været en helt anden, og når der endelig spares. Det bliver en magisk sommer på Vestegnen.

Og det er svært at understrege, hvor stor en præstation det er af især træner Niels Frederiksen og de spillere, som for manges vedkommende slet ikke kunne få lov at være en betydende del af Alexander Zornigers Brøndby.

FC Midtjylland fik gummiben, om de vil erkende det eller ej, og FC København halsede så meget efter hele vejen, at deres gode stimers medfølgende gulddrømme kunne punkteres af et enkelt pointtab.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Men Brøndby blev også bedre, som sæsonen skred frem. Det var ikke pænt hverken i efteråret eller i det tidlige forår, men med hårdt arbejde og også lidt held hev man point i land igen og igen.

Sejrene fodrede mesterskabssulten, og som selvtilliden med afsæt i pointhøsten blev større i Brøndby, løftede spillet sig også i løbet af mesterskabsspillet. Og mod FC Midtjylland i den direkte guldkamp skulle der godt nok et rødt kort til at tippe det helt, men Brøndby viste, at man var et muligt guldhold.

Det bankede vestegnsdrengene helt fast mod FC Nordsjælland, der slet ikke fik lov at komme til fadet i den afgørende kamp. Mesterskabet lander i Brøndby, og det ville være helt gak af mig at sidde og skrive om store blå-gule sommerbeslutninger og næste træk mod at forblive permanent i toppen.

For der er kun én ting, de tænker på denne sommer – og som skal fylde noget hos de tusindvis af fans: Brøndby er danmarksmester for første gang i 16 år.