Favoritdræberne fra Horsens slog til igen.

Foran landstræner-teamet Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst vandt AC Horsens yderst overraskende med 1-0 over guldbejlerne fra FC Midtjylland.

FC Midtjylland fik slet ikke fat i de første 20 minutter, hvor Horsens bed godt fra sig, og Bo Henriksens tropper fik smag for mere. Efter 36 minutter faldt et indlæg ned for fødderne af Louka Prip, der nemt kunne score fra det lille felt. Trods et massivt pres fra FC Midtjylland i hele anden halvleg tog Horsens alle pointene med hjem.

Herunder får du B.T.s karakterer, banens bedste og værste – samt »Tre ting, vi lærte«:

Det er nemt at give ham den, fordi han var afgørende med målet, men Louka Prip var så meget mere i kampen. Farlig inden målet, hele tiden god på bolden efter og vidste også, hvornår holdet trængte til et sideskift, eller han skulle tage et frispark og dermed give holdet luft.

En af sæsonens bedste spillere har bedømt ud fra denne kamp slet ikke haft godt af coronapausen. Showmanden Mabil prøvede med og uden bold, men intet virkede. Selv simple afleveringer manglede adresse, og det eneste positive, han kunne tage med, var 90 minutter i benene.

FC Midtylland 4-2-3-1

Jesper Hansen 5
Joel Andersson (ud: 78.) 4
Erik Sviatchenko 5
Alexander Scholz 6
Paulinho (ud: 64.) 4
Frank Onyeka (ud:78.) 5
Evander 4
Awer Mabil 3
Anders Dreyer (ud: 64.) 4
Mikael Anderson (ud: 56.) 4
Sory Kaba 5

---

Indskfftere:
Lasse Vibe (ind: 56.) 4
Marc Dal Hende (ind: 64.) 5
Aral Simsir (ind: 64.) 5
Jens Cajuste (ind: 78.) UB
Rasmus Nicolaisen (ind 78.) UB

AC Horsens 4-4-2

Matej Delac 7
Peter Nymann (Ud: 87.) 6
Malte Kiilerich Hansen 6
Alexander Ludwig 5
Michael Lumb 6
Louka Prip (ud: 82.) 9
Jonas Gemmer (Ud: 87) 5
Hallur Hansson 8
Jonas Thorsen 8
Rune Frantsen 7
Nicolai Brock-Madsen (ud: 63.) 6

---

Indskiftere:

Peter Therkildsen (ind: 63.) 7
Oliver Drost (ind: 82.) UB
Erhan Masovic (ind: 87.) UB
Magnus Jensen (ind: 87.) UB

FC Midtjylland tog imod Horsens i deres første kamp efter coronapausen, og det blev en yderst svær opgave.
FC Midtjylland tog imod Horsens i deres første kamp efter coronapausen, og det blev en yderst svær opgave. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Bedst uden tilskuere

Som AC Horsens' direktør, Kristian Nielsen, vendte sig om og med et smil sagde til journalisterne i pausen af kampen: »Måske skulle vi bare spille alle kampene uden tilskuere, så ville der ikke være tvivl om, hvor i rækken vi ville ligge.« Nej, sidst slog de FC København i Parken, og denne søndag tog Bo Henriksens mandskab til Herning og imponerede med endnu en sejr.

Første hul i muren

Jesper Hansen i FC Midtjyllands mål skulle fem måneder ind i 2020 for at prøve at hente en bold ud af sit eget målnet. Det er med eller uden coronapause yderst imponerende fra FCM-keeperen, som helt sikkert var en af årsagerne til, at Kasper Hjulmand var til stede på MCH Arena.

Træningskamp unødvendigt

AC Horsens er blevet kritiseret meget for ikke at ville betale de cirka 25.000 kroner, det ville koste at blive testet for coronavirus, og få spillet en træningskamp inden dagens kamp. Men når man kæmper med hjertet uden på trøjen, er der ikke behov for den slags.