Der var fuld knald på i Lyngby, da FC København kom på besøg til et fyrværkeri af en kamp.

Tvivlsomme VAR-domme, starffespark og hurtige mål stod på menuen, og Lyngby endte med at få et point mod ellers godt kørende FC København. Det blev 2-2 på to mål af Lyngbys Mathias Hebo og et til Jonas Wind og Lukas Lerager.

Og det skete i en underholdende mandagskamp.

Her er B.T.s dom og karakterer til de to hold.

Anfører og foregangsmand. Kasper Enghardt var det hele. Han kom i vejen for ekstremt meget, og havde det ikke været for ham, havde Lyngby ikke fået point mod FCK. Det er altså en mand, de kan være glade for i Lyngby. Klassekamp i forsvaret sammen med makkeren Tshiembe!

Karakter: 5

En rigtig uskarp kamp af Bundu. Tre muligheder havde han for at score, og i hvert fald to af dem burde have været sikre mål, men nej. Bundus ben ser ud til at være gået i hård lockdown, og ændrer han ikke på den del af sit spil, skal han næppe føle sig for sikker på den plads, han har siddet på i store dele af forårsstarten.

Karakter: 1

Lyngby 4-3-3

Thomas Mikkelsen 3
Svenn Crone 3
Kevin Tshiembe 5
Kasper Enghardt 5
Kasper Jørgensen 3
Mathias Hebo Rasmussen 5
Marcel Rømer 4
Emil Kornvig (ud: 71.) 3
Jens Martin Gammelby (ud: 82.) 2
Victor Torp 4
Magnus Kaastrup (ud: 61.) 1
---
Magnus Warming (ind: 61.) 5
Christian 'Greko' Jakobsen (ind: 71.) UB
Lasse Fosgaard (ind: 82.) UB
Emil Nielsen (ind: 82.) UB

FC København 4-3-3

Kalle Johnsson 3
Karlo Bartolec 3
Mathias 'Zanka' Jørgensen 3
Victor Nelsson 3
Nicolai Boilesen 2
Carlos Zeca 3
Jens Stage (ud: 67.) 2
Rasmus Falk (ud: 76.) 2
Mustapha Bundu (ud: 55.) 1
Jonas Wind 3
Viktor Fischer (ud: 67.) 3
---
Mohamed Daramy (ind: 55.) 3
Pep Biel (ind: 67.) 3
Lukas Lerager (ind: 67.) 4
Kamil Wilczek (ind: 76.) UB

Hvor meget kan der ske på et par minutter? Voldsomt meget. Først scorede Lukas Lerager efter ingen tid på banen, og Viktor Fischer kvitterede ved som netop udskiftet at tage turen fra omklædningsrummet under tribunen og direkte op i favnen på sin medspiller i jubel.

Men endnu mere fart var der på Warming kort efter. Ekstrem acceleration, som han satte på, da han kørte mod baglinjen og satte Mathias Hebo op til sit mål nummer to. Det var svært at følge med på Lyngby Stadion!

Det skorter i den grad ikke på VAR-seminarer for journalister. Der ligger i snit en invitation i indbakken pr. kvartal, men måske de danske dommere også skulle støves af i systemet. Det virker i hvert fald som om, at det kan være svært at bruge.

Offsiden på Nelssons mål og straffesparket på Fischer så tvivlsomt ud, og efter sidste uges fejlbehæftede FCK-kamp bliver det efterhånden svært at stole på, at VAR-dommerne rammer rigtigt.

Efter tre sejre i streg sluttede stimen for FC København - og så mod Superligaens bundhold. Hovedstadsklubben snublede mod en modstander, som de ellers burde kunne slå. Og når modstanderne i toppen bliver ved med at hente sejre, svier det ekstra meget hos Jess Thorup og co.

I Lyngby-lejren er der mere tale om, at det kildede mandag aften. Med premieresejren over OB og nu et point mod FC København er der masser af godt at hente. Og sikke et par kasser også! Der er langt op til redning for Lyngby endnu, men det var et godt skridt på vejen.