AGF og Randers skulle genåbne Superligaen, men trods fans på storskærme og fansange i højttalerne blev det aldrig et festfyrværkeri.

Det blev i stedet en 1-1-kamp, der havde drama med en scoring til sidst af AGF's Patrick Mortensen

Men det var ikke nok, da AGF-målmand William Eskelinen med et stort drop havde serveret føringen til Randers.

Her er B.T.s karakterer til de to hold:

AGF 4-3-3

Der skal være høj alkoholprocent i den håndsprit, hvis Eskelinen skal vaske skylden for det mål af sine fingre. Helt fejlplaceret og med en plys-blød kunne han hjælpe Randers mod sejren. Den må han tage skylden for. Karakter: 3

Hollænderen kan godt gå hjem og pudse webkameraet og finde sit Zoom-login frem. God præstation… for karantæneramte Alexander Munksgaard. Lagde op til stor Randers-chance og brændte selv en. Karakter: 4

Den unge AGF'er fik sin ottende kamp fra start i denne sæson, og der er noget potentiale i både hans fysik og udstråling. Men han er ikke nogen Backman endnu, og ham savnede de. Karakter: 6

Tog sig nogle chancer, og selvom han ikke kan klandres for Randers-målet, satser han alligevel kort inden og når ikke med tilbage. Karakter: 5

Startede godt med drev frem, påpasselige defensive aktioner og den altid sikre pasningsfod. Det fortsatte dog ikke sådan. Afleveringerne blev mindre præcise, og der var mere åbent i venstresiden. Men perfekt tredjesidste fod på udligningen. Karakter: 6

Den unge australier havde stjålet startpladsen fra Amini, men blev skadet, inden han for alvor nåede at bevise sig. Karakter: 5

AGF's næstbedste mand mod de gamle venner. Hidsig på den helt rigtige måde og en indpisker både i sin attitude og sine løb. Karakter: 7

Meget driftsikker, men heller aldrig med de mest sexede moves på gulvet. Der mangler noget porno i Blume, før det løfter sig helt. Karakter: 5

Det var ikke den Bundu, der har fået os til at savne Superligaen. Alt for svingende i sine aktioner og slet ikke hverken chanceskabende eller farlig. Karakter: 3

Mortensen arbejder, tager alle dueller og er vigtig på de defensive dødbolde. Men han skal sættes op for at blive farlig, og det måtte han vente helt til overtiden med at blive. Stensikker afslutning og flot mål! Karakter: 8

De opdager det ikke, hvis islændingen bliver hængende på Ceres Park natten over. Ekstremt anonym indsats. Der er større forventninger til den ellers talentfulde offensivspiller. Karakter: 3

---

Kom ind efter 22 minutter for en skadet Duncan, men var slet ikke den dominerende spiller, som man normalt kender ham som. Alligevel en fin præstation. Karakter: 6

Kom ind som en mand mere til toppen, så presset kunne lægges på Randers. Det blev aldrig sådan tonstungt. Og Helenius fik ikke plads til at gøre meget. Karakter: 5

Skulle ind og vende kampen som en kreativ kraft og en mand, der kunne ramme Helenius og Mortensen. Og det gjorde han til allersidst. Helt præcis og perfekt aflevering til Mortensens scoring. Karakter: 7

Kom ind med små 10 minutter tilbage af kampen. Karakter: UB

Man forstår det godt, hvis David Nielsen sover i Niklas Backman-sengetøj derhjemme. Det er svært at komme udenom statistikkerne, der fortæller, at svenskeren løfter AGF's sejrschancer markant. Fik dog ændret kampen med sin indskiftning af Ankersen. Karakter: 5

Randers FC 4-4-2

Han er lige så svensk som snus og kanelbullar - og det er sagt med al mulig kærlighed. For Carlgren kan det, mange svenske målmænd kan. Han kan passe et bur uden fejl og dikkedarer. Det gjorde han igen-igen torsdag aften. Stærk kamp! Karakter: 8

Som en fyr i midt-trediverne priser man sig lykkelig for, Johnny Thomsen stadig spiller Superliga-bold som 38-årig. Bliv ved med det, Johnny! Og hvorfor skulle han egentlig ikke det? Karakter: 6

Der er kommet både godt og skidt ud af Østrig. Piesingers langskudsscoring er en af de gode. I hvert fald hvis man holder med Randers. Holdkammeraterne havde forståeligt nok svært ved at holde fingrene fra midterforsvareren efter den første Superliga-scoring efter corona-pausen. Karakter: 7

Det kan være svært at holde af en midterforsvarer, der spiller med nummer 11. Men det er egentlig let at holde af Marxen. Stærk, stærk defensiv kamp med en redning på stregen i sidste minut. Når man oven i købet bidrager offensivt, må det være svært ikke at smile stort på vej ud til bilen. Karakter: 7

Tyskeren spillede overfor en af Superligaens farligste spilere, Mustapha Bundu. Og Bundu blev holdt til en enkelt stor mulighed. Dét alene er nok til en tommelfinger i vejret. Offensivt var det mindre imponerende for backen, der ikke helt fik styr på sine indlæg. Karakter: 6

Kallesøe er ikke den finurlige kantspiller, der snører et par mand, inden han fyrer bananen af fra de lyserøde støvler. Han er en af de kantspillere, der får jord på knæene og blodsmag i munden. Men spektakulært er det ikke. Karakter: 5

Mistrati fik kun en times spil, og han mangler stadig at tage Randers med storm. Det skal nok komme, men det blev ikke i den kamp, han måske havde glædet sig allermest til. Karakter: 4

Han har det med at være usynlig, men noget bidrager han med. Det kan bare være lidt svært at få øje på. Karakter: 4

Den tidligere OB’er har vist savnet at drible de seneste par måneder. For han var i udfordrende humør som en Retriever på en agilitybane. Desværre løb det meste ud i sandet. Men viljen var der i dén grad. Mere af den slags, tak! Karakter: 5

Riis er ikke noget teknisk vidunder, og det er svært ikke at rive sig i det gudskelov nyklippede hår, når han brager et frispark fra tæt hold 10 meter over mål. Han blev aldrig farlig. Overhovedet!  Karakter: 3

Det er stadig mål, der mangler for den 26-årige angriber. Han er til tide ret forstyrrende element. Men det blev ikke helt forstyrrende nok. Derfor blev Kamara ofret på taktikkens alter midt i anden halvleg. Karakter: 4

---

Kom ind - og herefter gik det ned ad bakke for randrusianerne. Det var dog ikke hans skyld. Karakter: 4

Var Thomas Thomasbergs defensive indskiftning. Men det gav ikke pote! Karakter: 4

Fik et par minutter til sidst - så kom udligningen. Karakter: UB

Fik også kun et par minutter og en spand kold vand i hovedet. Karakter: UB

Det så længe så godt ud for Randers og Thomasberg, men noget tyder på, det var en fejl at gå så meget i defensiven i 2. halvleg. Det kommer Randers-træneren til at ærgre sig over, for det kan koste den vitale plads i mesterskabsspillet. Karakter: 5