'Laver I ikke den der podcast mere så?'
Jeg griner og svarer 'jo' til Peter Christiansens spørgsmål på vej væk fra AGF-sportschefen efter 45 minutters snak om transferjagten på Brøndby, medaljeambitioner og titeldrømme samt hele opbygningen af det nuværende AGF med dertilhørende allergi over for fodboldfantaster og fine fornemmelser.
'Hold kæft, I hygger jer,' siger han så med et stort smil uden at forklare yderligere og går tilbage ind i håndsprit-zonen på Fredensvang.
Men jeg ved godt, hvad han mener. For i mere end et år har vi i vores podcast Transfervinduet forsøgt at få fat på Peter Christiansen for at høre om alle de rygter, der omgærder AGF, men han har aldrig taget telefonen.
'Hyggen,' som manden med kælenavnet 'PC' omtaler, handler nok om, at vi har haft vores sjov med netop det faktum, at han aldrig tager telefonen.
Men det tager Peter Christiansen bare med et smil, og på en halv time i skiftevis blæsevejr foran klubhuset og sirenealarm i entréen har han allerede fortalt mere, end mange af hans kollegaer gør på et halvt år.
Og lad os bare starte, hvor hele samtalen med AGF-sportschefen reelt sluttede. Ved de ambitioner, som han godt tør italesætte.
»Jeg vil vinde medaljer med AGF. Og jeg vil gerne vinde en titel. Sandsynligheden for, at det er pokalen, er nok større lige nu, hvis vi kigger på, hvad der er af konkurrence med FCK og FC Midtjylland. Men der er jo tidligere eksempler på, at det kan lade sig gøre. AaB har kigget frem nogle gange fra det felt, hvor vi også befinder os,« siger Peter Christiansen.
Efter tre år med Peter Christiansen som sportschef er AGF nået dertil, hvor drømme er blevet ambitioner. Næste skridt er at gøre ambitioner til forhåbninger og måske endda forventninger.
»Vi vil rigtig gerne i top-6. Det skal vi lykkes med i år. Vi har alle muligheder for det. Så kan vi sætte et rettetegn ud for dét. Det har været lang tid undervejs. Vi skal helt tilbage til Peter Sørensen, hvor man bliver nummer fem, og ellers har resultaterne været langt, langt fra, hvad man ellers burde kunne se i en klub som AGF.«
»Så det vil være en forløsning at komme i top-6. Det har været et erklæret mål, og jeg tror også, at man fremadrettet vil se os sige, at det er det selskab, vi gerne vil være i. Hvis vi ikke har ambitionen om at ligge deroppe permanent, så synes jeg, at det bliver lidt svagt.«
Og svagt er måske ikke lige det, man forbinder med direktør Jacob Nielsen, sportschef Peter Christiansen og cheftræner David Nielsen.
Derfor er Peter Christiansen også klar til at lufte vingerne lidt, så længe ingen letter for meget fra det østjyske græs. Og han er ikke bange for at sige nogle af de ord, der i en årrække har virkert forbudte i Aarhus.
»Det er ikke, fordi vi ikke vil tage ordene 'potentiale' eller 'muligheder' i vores mund, men der er bare en helt anden sund ydmyghed omkring det. Det er ikke, fordi vi ikke kan snakke om det, men lad os nu bevise det. Vi har brug for at bevise det, før vi kan snakke om næste skridt. Lad os nu bevise, at vi kan komme i top-6. Lad os nu bevise, at vi kan være AGF, som vi gerne vil være AGF.«
AGF's vej tilbage til toppen er svær at sætte et startpunkt for. Den har været i gang siden midten af 90'erne, hvor man sidst for alvor kunne sige, at man havde et Superliga-tophold i byen.
Men Peter Christiansens AGF-projekt startede i 2016 som først chefscout under svenske Jens T. Andersson og ni måneder senere som sportschef med ansvaret.
Og der skulle gøres et arbejde.
»I den første periode, hvor jeg var her og overtog efter Jens, handlede det om at få ryddet op. Vi havde på et tidspunkt en trup, hvor der mange år i træk var mange spillere, der havde kontraktudløb. Så skulle vi have otte ud og otte ind. Der skal man finde den gruppe, man gerne vil have.«
»Nu har vi samlet et hold. Så er det ikke sådan, at der er otte mand, der pludselig skal sælges, fordi vi har salgsemner. Nu er det noget med at kigge på, hvis tur det er. Eller om pengene er rigtige. Vi har jo andre, der også har præsteret på et højt niveau, og som har en god alder for salg. Det kunne være Casper Højer, Jon Thorsteinsson. Vi skal finde det rigtige tidspunkt og kigge på, hvor vi står sportsligt, og om vi har en erstatning klar,« siger Peter Christiansen.
Det begynder så småt at handle om salg af spillere i AGF, og det er der en grund til. For vejen mod at blive en permanent del af først top-6 går gennem spillersalg.
Jo dyrere AGF sælger, jo mere kan de betale for erstatningen og på den måde bygge et bedre og bedre hold op. Og så sender det et signal.
»Hvis du sælger for fire-fem millioner kroner, så har den næste klub også en forventning om, at det er i det leje, det skal ske. Men hvis du sælger for 20 eller 25 millioner, er du allerede derhenne. Det er der, FC Midtjylland har gjort det godt og godt kan være en inspiration. Men man skal også have spillere, der er salgbare. Man skal op og levere i toppen af ligaen, før de koster så meget.«
Derfor var salget af Jens Stage til FC København vigtigt. Hårdt for selvbilledet, at en ægte Aarhus-dreng med et sandt AGF-hjerte hellere ville spille for en anden Superliga-klub. Men vigtigt for ambitionerne, at prisen nåede de højder.
»Vi ville rigtig gerne have beholdt Jens Stage, men aftalen blev bare så stor, at det gav mening at sælge ham, selvom han var den, han var, og han var det ikon for AGF og den Aarhus-dreng, som han et eller andet sted stadig er. På den måde gjorde det ondt, men jeg synes også, at vi fik stor kompensation.«
Peter Christiansen har kredset lidt om det allerede. Han kan sagtens sidde med alle sine regneark og gode idéer om store salg og større spillerbudget på kontoret med udsigten over træningsbanerne i Viby.
Men han er afhængig af de spillere, som løber rundt på græsplænerne ude foran. Og det understreger han som krøllen på halen i næsten hvert eneste svar.
»Det er så vigtigt, at resultaterne hænger sammen. For hvis man ikke har dem, kan man ønske sig et nok så ungt og sultent hold. Hvis resultaterne ikke følger med, stiger spillernes værdi heller ikke. Hvis du skal sælge stort, skal du også op og ligge der, hvor det er sjovt.«
»Det er rigtig svært for en klub, der ligger og slås og kæmper med en masse ting i bunden af ligaen, at få den rigtige pris for en spiller, der bomber mål ind. Se for eksempel Hobro med Pål Kirkevold. Hvis resultaterne ikke er der, bliver det svært at generere de transferkroner, som man bilder sig ind, at man skal have.«
Hvem er de største konkurrenter for jer på transfermarkedet?
»Det er dem, der minder meget om os og vil mange af de samme ting. AaB og OB vil jeg umiddelbart sige. Det er meget den samme hylde, vi kommer ind på, når vi kigger på, hvad vores budgetter er. Der håber vi, at vi over den næste periode kan løfte os op over det. Men det vil tiden vise. Det er også noget, vi skal gøre os fortjent til. Hvis man laver gode resultater, tiltrækker man også indirekte gode spillere. Det har hjulpet på det.«
Brøndby skar en del ned i januar. Nærmer I jer dem?
»Dem kunne jeg også godt have taget med. Jeg synes stadig, de bruger væsentligt flere penge end os. Men kigger du på, om vi konkurrerer om spillere og dem, som de har adgang til nu, så ja, det vil jeg sige. De er med i feltet af konkurrenter, men de bruger stadig flere penge end os. Det hul skal vi se, om vi kan lukke. Det er det, som Nielsen og co. arbejder på nede i administrationen,« siger Peter Christiansen.
Nielsen er direktør Jacob, hvis man skulle være i tvivl. Ham, der sætter det budget, som Peter Christiansen arbejder ud fra. Ham, der bestemmer, om der måske skal puttes lidt flere millioner i det.
»På et tidspunkt bliver man også mere ambitiøs i forhold til den økonomi, der bliver stillet til rådighed. Hvis vi viser internt, at vi godt kan levere på det her punkt, gør det også, at der er en større villighed, og så får vi måske også lov til at hente en spiller fra en anden hylde – eller betale en større løn.«
Når du siger 'få lov', hvad mener du så?
»Det handler om at bevise, at den retning, som vi er gået, den fungerer. Det er den rigtige vej, fordi vi lykkes med at sende dem af sted igen. Det er det øko-system.«
Der er mere til begrebet 'at få lov' i AGF. Her kaster sportschefen et kig tilbage i tiden. En tid, der stadig spøger i Aarhus, og som gør, at der skrues lidt mere forsigtigt på knapperne. Det er slut med at brage volumen på maks., når det går godt.
»Det første år, jeg kom, og hvor jeg arbejdede ved siden af Jens, brugte vi ret mange midler på spillere, vi hentede. Den satsning fik klubben ikke glæde af – eller ikke noget resultat af. Så går der lige et par år, hvor man som bestyrelse og virksomhed ikke er lige så villig til at køre videre. Så måtte vi rulle lidt tilbage, og det har jeg fuld forståelse for.
Ruller I så lidt frem nu?
»Vi har i hvert fald muligheden for at gøre det. Vigtigst af alt har vi muligheden for at sige nej. Det er en enormt vigtigt. Kommer der et tilbud på en spiller, som, vi ikke synes, er godt nok, så kan vi sige nej,« siger Peter Christiansen og forklarer med et eksempel.
»Tidligere kunne man stå der og tænke: 'For satan, det er godt nok mange penge, og hvordan vil de bidrage til regnskabet?' Nu er vi et andet sted, hvor vi for eksempel i vinter kunne sige, at hvis det rigtige tilbud på Bundu ikke var der, så bliver han bare. Det havde været svært for et par år siden.«
Er I klar til at tage flere risici i forhold til at bruge flere penge på transfers?
»Jeg vil ikke kalde det risici. Vi kigger på hver case. Hvad er det for en spiller, vi får, og hvad er det for en økonomisk pakke, vi er klar til at bruge på spilleren. Der kan være stor forskel.«
»Nogle spillere vil vi måske skulle betale en transfer for, men så betaler vi mindre i løn. Vi har et råderum, og vi kan gøre det, hvis vi vil.«
»Derfor forestiller jeg mig, at vi skal fortsætte med den nuværende retning i det næste år eller halvandet. Så kan det være, der skal ske en ændring på det.«
Hvad er vejen til det?
»Det er bundlinjen. Overordnet set som organisation er det at sælge spillere og generere økonomi den vej. Det er at gøre det godt i ligaen, så der kan falde flere tv-penge af.«
»Det er Europa-penge, hvis man kan komme dertil. Der må vi bare sige, at vi ikke har været tæt på at lykkes overhovedet. Det håber vi på, at vi kan på et tidspunkt.«
