Brøndby og FC København spillede 1-1 på Brøndby Stadion.

Pep Biel lignede en matchvinder, da han mod slutningen af kampen gjorde det til 1-0, men indskiftede Michael Uhre ville det anderledes og skaffede et point til sit mandskab.

Dermed spillede Brøndby uafgjort for tredje kamp i streg, mens FC København igen tabte et skridt i mesterskabsjagten.

Her er B.T.s karakterer til de to hold:

Brøndby 3-5-2

Igen havde han intet at lave i de første mange minutter af kampen – ligesom i Herning torsdag aften. Og atter en gang viste han klassen, da første farlige skud fra Pierre Bengtsson blev banket ned mod fjerneste stolpe. Men Biels skud på mål skulle han have været ude ved og set tidligere. Karakter: 5

Tilbage efter endt karantæne og gik straks ind og brugte sin stærkere fysik til at stække Mohamed Daramy, der har vist storform post coronapausen. Skylder et mål efter den afbrænder med to meter til målet. Karakter: 7

Generalen fortsætter med at vise karakter. Overmatchede Kaufmann i hovedstødsdueller, skabte ro og ryddede lige så fint op, som Brøndbys fans havde sat sig med tre sæder imellem sig. Karakter: 7

Sigurd (U)rosted skal stoppe med at drible. Det ser grinagtigt ud, men er også farligt, når han taber den. Og når så tacklingerne kommer for sent fra nordmanden, har du opskriften på en dårlig præstation. Som dag og nat i forhold til kampen mod FC Midtjylland. I dag var det bælgmørkt. Karakter: 4

Hjertet er med – koste, hvad det vil. Backen var tilbage på højrekanten, men kunne lige så godt være blevet skiftet ud eller på vej på hospitalet allerede efter godt 20 minutter, da Carlos Zeca sendte ham ud i en pinefuld oplevelse. Anklen blev alvorligt testet i pausen, og han fik chancen for at sige tak for i dag, men bed smerterne i sig indtil sin udskiftning i midten af anden halvleg. Karakter: 7

Dominerede midtbanen for Brøndby og kastede lækre afleveringer fra sig i hele kampen. Hvis han havde haft lidt mere præcision og saft i afslutningen på Johnsson i første halvleg, kunne det være gået fra rigtig godt til fantastisk. Bedste Brøndby-mand. Karakter: 8

Endnu en 19-årig ung gut på Brøndbys midtbane, og for det meste glemmer man Frendrups unge alder, fordi han er så solid. Lavede sine fejl i begyndelsen af kampen, men som en anden rutineret ræv hev han sig selv op og lod tacklingerne tale sit eget sprog. Karakter: 6

Fejl på fejl på fejl. Anis Ben Slimane kan få det til at se lækkert ud med sin beundringsværdige teknik, men den var helt væk i dag. Ramte modstanderen med de fleste af sine afleveringer. Eller smed bolden ud af banen. Vi må håbe for ham, at Arsenal ikke var blandt de 3.000, der havde fået billet. Blev flået ud. Det var helt forfærdeligt. Karakter: 3

Hold op for en chance, han brændte med højrefoden efter knap en time. Gjorde egentlig det meste rigtigt i situationen, men Bjelland havde som den eneste i FCK-forsvaret luret ham og fik bolden væk fra målstregen. Lukkede derudover fint af. Karakter: 6

De 14 dage efter brylluppet er forbi! Nu må den svenske angrebsstjerne i Brøndby da snart være tilbage. Har ikke ramt målet for fjerde gang i træk, og selv om han arbejder fint og sætter sine medspillere godt op, skal der bare med krudt i de støvler. God Laudrup-finte dog og tæt på assist til Hermansson. Karakter: 6

Brøndbys sportschef, Carsten V. Jensen, kan umuligt synes, at der er værdi i at købe Mraz fri. Han kan ikke drible, så vi igen i dag mod FC København, og når han er så ufarlig, som tilfældet er, må pengene kunne bruges på noget bedre. Karakter: 4

Indskiftere

Flot tunnel på Jens Stage, men lad nu være med at filme dig til et frispark, når du er kommet forbi din modstander, og stillingen er 0-0. Karakter: 6

Det ser lige så tamt ud, som det længe har gjort. Tibbling kan bare ikke gøre den forskel, han tidligere gjorde uge for uge. Kan ikke engang lægge de nemme afleveringer i øjeblikket. Karakter: 5

Skulle have været endnu hurtigere ude ved Pep Biel og ikke lade sig snyde af finten. Var tæt på at få revanche kort efter med en flot aflevering, der kunne have givet mål Karakter: 5

En flot, flot præstation mod FC Midtjylland blev fulgt op af en bænkplads og ingen nævneværdig indflydelse på denne kamp. Fight får man dog altid fra kroaten. Karakter: 6

UB

Havde på midtbanen valgt de unge kræfter frem for rutinen og power, da 19-årige Anis Ben Slimane fik chancen foran Josip Radosevic. Måske for at få gang i målscoringen og kreativiteten igen efter to kampe, hvor Brøndby intet har kunnet offensivt. Det gav ikke pote, men det gjorde hans kloge indskiftning af Uhre. Karakter: 6

FC København 4-4-2

Det har været ren Johnsson-ligaen for FC København i denne sæson. Uden den svenske sprællemand havde Brian Priske allerede ligget i guldhabit på baren i Messecenter Herning. Johnsson holdt FCK inde i første halvleg med store redninger. Karakter: 8

Meget stærk i sine primære opgave som forsvarer. Med sit lette tråd kom sydamerikaneren på tværs af en del og fik prikket til de rigtige bolde. Indlæggene sad bare ikke i den anden ende. Karakter: 7

Knap så meget forsvars-sexbombe over den blonde herre. Han gled rundt som en mandestripper i babyolie i de første 45 minutter. Heldigvis for ham og FCK kostede det ikke, og Nelsson kom også i vejen et par vigtige gange. Karakter: 5

Den der glemmer han ikke. Sikke en fejl. En ALT for kort tilbagelægning til Johnsson, og så havde Uhre udlignet til 1-1. En ellers god kamp blev pludselig til et rent mareridt. Karakter: 3

Han er stadig ved at forsøge at klappe hælene sammen efter den tunnel, som Gammelby gav ham. Bengtsson var ellers relativt synlig i de mange dueller med Brøndby-backen i begge ender. Karakter: 5

Scoringen trækker godt op for spanieren, som derudover havde en relativt middelmådig kamp. Havde store problemer, når Brøndby-spillerne gik på kroppen af ham. Fysikken manglede, og beslutningstagningen var skidt. Men afslutningen sad klinisk. Karakter: 7

FC Københavns bedste markspiller. Bevægelig, sikker på bolden og alt det, som man plejer at sige om Falk, når han er bedst. Han ramte højt niveau, og uden ham havde FCK været mindre på bolden. Karakter: 8

Det har ikke været den kaptajn, som FCK-fansene har været vant til at se i de seneste kampe. Heller ikke i derbyet. Der var glimt af klasse og det modsatte, men Zecas største dumhed var det gule kort, der holder ham ude af topkampen mod FC Midtjylland. Karakter: 5

Ren arbejdskamp for aarhusianeren, som ikke fik plads til at blive farlig med sine ellers gode løb i feltet. Så blev det i stedet til masser af løb, men ikke den slags, som blev afgørende. Karakter: 5

For svingende fra minut til minut. Fra usynlig til små genialiteter. FC Københavns manglende farlighed i den første time skyldtes også, at Daramy og makkeren Kaufmann slet ikke fik taget fat i boldene eller løb i farlige positioner. Løftede sig, da Brøndby blev trætte. Karakter: 6

God som forsvarsspiller, men så er han jo i den forkerte ende. Det så lidt for kejtet og ukontrolleret ud, når Kaufmann fik bolden med ryggen til mål, og den opgave er en af de vigtigste i Solbakkens system. Karakter: 3

Indskiftere

Mangler helt simpelt bare skarphed. Sendt af sted i en god position, men gjorde den først mere ufarlig, og siden serverede han en halv aflevering og afslutning. Der skal hældes et eller andet i sydamerikaneren, hvis ikke bare han skal være en hidsig tasmansk djævel. Karakter: 4

Kom ind med omkring 10 minutter tilbage. Karakter: UB

Kom ind kort før tid. Karakter: UB

Kom ind kort før tid. Karakter: UB

Det var vel reelt kun Michael Santos, som Solbakken må have overvejet til at starte eller ej. Han stoler ikke på meget mere end 12 af sine spillere lige nu, når det rigtig gælder. Og det er et problem. Karakter: 5