I en forrygende anden halvleg spillede FC Nordsjælland og FC København 2-2 i Farum, hvilket gør, at Jess Thorups tropper missede chancen for at lukke lidt af hullet til toppen af Superligaen.

Første halvleg var intet af skrive hjem om, men til gengæld fik vi straks efter pausen det hele – chancer og mål.

Kamaldeen Sulemana var manden for at sætte gang i festen, da han på en smuk aflevering fra Jacob Steen Christensen viste FCK-forsvarets største svaghed – farten. Teenageren satte Mathias 'Zanka' Jørgensen med flere meter og kom også foran Peter Ankersen, før han trillede bolden i mål.

Det mål var pudsigt nok lige den medicin, FC København havde brug for. Kun to minutter efter kom Jonas Wind først på et indlæg fra Pep Biel, og han fandt en fremadstormende Jens Stage, der nemt kunne udligne.

Kort efter fik Rasmus Falk en af de største chancer i karrieren, da Pep Biel igen var bagmanden til en god mulighed, men på magisk vis pillede FC Nordsjælland-målmand Peter Vindahl-Jensen skuddet fra det lille felt.

Og så går det, som det ofte gør. I stedet kom FC Nordsjælland foran på et mål af Martin Frese, der bankede bolden i kassen uden chance for Sten Grytebust.

Men igen ville Jens Stage det anderledes, da han på en fin spilning fra Rasmus Falk bagom Mads Døhr Thychosen kom på måltavlen igen, og så sluttede det med et point til hvert hold.


Det her kan sagtens have været fjerdesidste kamp med Kamaldeen Sulemana i Superligaen. Den 19-årige raket blev synet af Ajax-direktør Marc Overmars, og hollænderen fik, hvad han kom efter – mål og teknik på øverste plan. Overmars bekræftede for ganske nyligt Ajax' interesse i Sulemana, men sagde også, at han kun har et problem – pengene. Sulemana koster på den anden side 100 millioner kroner. Måske endda mere efter i dag.

Karakter: 5


Frustrationen lyste ud af FCK-spilleren, da han for tre uger siden mod selvsamme Nordsjælland fik et rødt kort, der gjorde, at han måtte være væk i tre kampe. Nu var han så tilbage igen, men det er lige før, han skulle have håbet på en karantænedag ekstra, for hvor blev han bare overløbet mange gange af især Oliver Villadsen. Målet til 2-1 var virkelig en torn i øjet for Boilesen lige for næsen af landstræner Kasper Hjulmand på tribunen.

Karakter: 2

FC Nordsjælland: 3-4-3

Peter Vindahl-Jensen 4
Mads Døhr Thychosen 3
Ulrik Yttergård Jenssen (ud: 62.) 3
Ivan Mesik 2
Oliver Villadsen 5
Magnus Kofod Andersen 4
Jacob Steen Christensen 4
Martin Frese (ud: 74.) 4
Oliver Antman (ud: 74.) 4
Kamaldeen Sulemana 5
Andreas Schjelderup (ud: 74.) 3

---

Indskiftere:

Maxwell Woledzi (ind: 62.) 3
Victor Jensen (ind: 74.) UB
Daniel Svensson (ind: 74.) UB
Tochi Chukwani (ind: 74.) UB

FC København: 4-4-1-1

Sten Grytebust 3
Peter Ankersen 3
Mathias 'Zanka' Jørgensen 3
Victor Nelsson 3
Nicolai Boilesen (ud: 77.) 2
Lukas Lerager 3
Carlos Zeca 4
Jens Stage (ud: 89.) 5
Pep Biel (ud: 67.) 4
Jonas Wind (ud: 77.) 3
Rasmus Falk 4

---

Indskiftere:

Mohamed Daramy (ind: 67.) 3
Kamil Wilczek (ind: 77.) UB
Victor Kristiansen (ind: 77.) UB
Mustapha Bundu (ind: 89.) UB

Jacob Steen Christensens bold, der udstillede FC København, var helt sublim. Farten i bolden, overblikket og Kamaldeen Sulemanas løb blev timet helt perfekt fra midtbanespilleren, der selvfølgelig fik en masse kredit af sine holdkammerater for detaljen.

Første halvleg. Det var gabende kedeligt for at sige det lige ud. Som om der intet var på spil for begge mandskaber. Der manglede initiativ, vilje og intensitet, og selv tilskuerne, de godt 2.000 der var, gav op og lod sommerferiestemningen leve. Det blev der heldigvis lavet om på i de sidste 45 minutter.

Det var et resultat, ingen af holdene kunne bruge til noget som helst. Faktisk det eneste, som ikke måtte ske. FC København havde fået en gave i, at Brøndby slog FC Midtjylland, så de kunne se lidt guld i horisonten, men det her rykkede næsten på intet. For Nordsjælland betyder det, at AGF trækker mere og mere fra på fjerdepladsen, og der er nu langt til europæisk fodbold.