Glædesrusen har knap nok lagt sig, før dårligt nyt ruller ind over Inter-lejren og Christian Eriksen.

For nu bliver hele truppen inviteret til personlig samtale omkring klubbens økonomiske bekymringer.

»I næste uge vil vi afholde personlige samtaler mellem spillerne og ejerne,« siger direktør i Inter Giuseppe Marotta til Sky Sport Italia og fortsætter:

»Målet er at få dem til at indse den svære situation, fodboldverdenen står i som følge af pandemien, der har skabt stor usikkerhed i alle europæiske klubber. Vi må så indad for at få et billede af fodbolden i dag, og der bliver ikke noget diktat fra klubbens side. Det bliver en ærlig snak.«

Interbussen bliver modtaget af glade Inter-fans, som fejrer det seneste mesterskab.
Interbussen bliver modtaget af glade Inter-fans, som fejrer det seneste mesterskab. Foto: Marco Ottico
Vis mere

Inter blev italiensk mester for første gang siden 2010, og derfor kan hele holdet se frem til en klækkelig bonus, og ifølge Marotta kommer der intet i vejen for deres mesterskabsbonus.

Her kunne B.T. erfare, at Inter stod til at skulle udbetale svimlende 21 millioner euro til spillerne i bonus. Det svarer til 157,5 millioner kroner, som så skal fordeles.

Klubben har 25 registrerede førsteholdsspillere på sin hjemmeside, hvilket vil svare til 6,3 millioner kroner, hvis pengene skal fordeles ligeligt imellem dem, men hvordan fordelingen nøjagtig bliver, er uvis.

Men selvom bonussen får lov til at stå, vil Marotta og co. alligevel tale med spillerne for at få løst de økonomiske problemer i Inter.

Foto: Jonathan Moscrop
Vis mere

Det er ikke første gang, at Inter er i store økonomiske problemer.

For i midten af januar kom det frem, at Inter skyldte Christian Eriksen og hans holdkammerater hele fire måneders løn.

Det var, fordi ejeren, den kinesiske Suning Group, var løbet ind i økonomiske problemer under coronakrisen.

Men den ordning fik Inter angiveligt fikset i februar, da der blev indgået en aftale med spillerne om, at de får deres tilgodehavende for november og december inden for få måneder.

Inter står også til at modtage en stor bøde sammen med ni andre klubber, som brød ud af Super League-aftalen.

Udbryderklubberne har fået en bødestraf, i form af hvad der svarer til fem procent af de indtægter, en sæson med europæiske kampe ville give dem. Samtidig indvilger klubberne i tilsammen at donere 15 millioner euro, der skal gå til børne-, ungdoms- og græsrodsfodbold rundt om i Europa.