AGF tager ligesom sidste år den sidste danske billet ud i Europa i næste sæson.

Det står klart, efter aarhusianerne kom tilbage i de sidste sekunder af en vanvittig kamp mod AaB i Europa Play-off-kampen og endte med at vinde med 5-3 efter straffesparkskonkurrence. Kampen sluttede 2-2, inden det hele blev afgjort fra pletten, hvor Kasper Kusk, Rasmus Thelander og Martin Samuelsen alle brændte på Kamil Grabara.

Især Albert Grønbæk begyndte kampen i et hidsigt tempo og fik gjort AaBs forsvar groggy, da han fik presset dem til at lave fejl, og Alexander Ammitzbøll brændte en direktør, men det endte desværre for det unge AGF-talent med, at han selv blev slået ud af en bold i hovedet. Grønbæk gav det en chance, men holdt kun i nogle minutter, før han måtte give op og gå ud med smerter i hovedet.

På det tidspunkt var AGF imidlertid kommet helt fortjent foran efter 20 minutter, da Patrick Olsen smed et af mange indlæg i kampen ind i feltet, og eftersom Mathias Ross kun halvklarede bolden ved at heade lige ud i feltet, kunne en fremadstormende Bror Blume fyre en flot flugter i kassen.

Nordjyderne kom tilbage i kampen på et straffespark, hjemmeholdet protesterede voldsomt over. Ombejlede Kevin Diks, der med al sandsynlighed spillede sin sidste kamp i AGF som lejesvend, gik ned i en glidende tackling på Tom van Weert, og det takserede dommeren til et spark fra ellevemeteren, som angriberen selv scorede på.

Og så måtte kampen ud i forlænget spilletid, hvor der var drama for alle pengene.

Kasper Kusk sørgede nemlig kort før tid for at binge sit hold foran på et rent spark efter et hjørnespark, han selv havde fremskaffet, og ligesom AaB troede, at sejren var hjemme, dømte dommeren Jens Maae straffespark til hjemmeholdet i de døende minutter af opgøret for hands på Pedro Ferreira. Jon Thorsteinsson udlignede, inden Kamil Grabara blev dagens helt for AGF.


Her er en mand, der ville bevise sig og i dag fik vist, at han gjorde det rigtige i at slå op med 'ekskæresten' for under et år siden. Patrick Olsen charmerede sig frem mod sine gamle holdkammerater fra AaB med alle de lækre afleveringer, vi ved, han kan lave, og ikke nok med det viste han også, at han har udviklet sig siden tiden i Aalborg. Den sprællemandsredning på van Weerts hovedstød var en EM-målmand værdig.

Karakter: 5


Det gik bare ikke med Ross på banen. Han var manden bag den ringe clearing, der førte til AGFs mål, og da træner Marti Cifuentes ville ryste posen og ændre formation, så han kørte med fire mand i stedet for tre i forsvaret, var det helt naturligt at pille Ross ud. Derfra var der også meget mere bid i gæsterne.

Karakter: 2

AGF 4-3-3

Kamil Grabara 5
Kevin Diks 3
Sebastian Hausner 3
Thomas Kristensen 3
Jesper Juelsgård (ud: 113.) 4
Patrick Olsen (ud: 106.) 5
Nicolai Poulsen 4
Bror Blume (ud: 96.) 4
Albert Grønbæk (ud: 29.) 4
Alexander Ammitzbøll (ud: 70.) 2
Jon Thorsteinsson 4

---

Indskiftere:

Gift Links (ind: 29.) 4
Søren Tengstedt (ind: 70.) 3
Benjamin Hvidt (ind: 96.) 3
Milan Jevtovic (ind: 106.) UB
Daniel Arzani (ind: 113.) UB

AaB 3-4-1-2

Jacob Rinne 3
Mathias Ross (ud: 61) 2
Rasmus Thelander 4
Daniel Granli 3
Kristoffer Pallesen (ud: 84.) 3
Iver Fossum (ud: 76.) 3
Magnus Christensen (ud: 84.) 3
Jakob Ahlmann 3
Rufo (ud: 61.) 3
Kasper Kusk 5
Tom van Weert (ud: 99.) 4

---

Indskiftere:

Marcus Hannesbo (ind: 61.) 2
Tim Prica (ind: 61.) 3
Oscar Hiljemark (ind: 76.) 4
Pedro Ferreira (ind: 84.) 4
Frederik Børsting (ind: 84.) 4
Martin Samuelsen (ind: 99.) 3

Nogle gange er det smukke i fodbold, når fodboldspillere presser det maksimale ud af kroppen. Rasmus Thelanders tilbageløb i overtiden havde lige præcis den dimension, hvor han for alt i verden ikke ville have, at den tidligere AaB-spiller Søren Tengstedt skulle afgøre det i ordinær spilletid. Thelander forhindrede det, men han kunne ikke undgå en krampe i benet efter den kraftanstrengelse.

Begge AaBs assistenter, Peter Feher og Rasmus Würtz, fik advarsler for at brokke sig, fordi de levede sig lidt for meget ind i kampen. Cheftræner Cifuentes gik også hen og bad dem slappe lidt af, men det er altså fedt at se så meget passion. På et tidspunkt måtte Würtz dog lige undskylde for at hoppe ind i en anden fra trænerstaben, da han ikke kunne styre sin reaktion ved en stor chance. Würtz var dog ikke tæmmet. Da AaB scorede i tillægstiden, kunne han ikke dy sig og slog gestikulerende på sit bryst med retning mod AGFs sponsorer. Men han gik selv slukøret hjem

AGF er klar til Conference League-kvalifikationen og kan glæde sig over endnu en sæson med en europæisk gulerod til spillere, fans og klub i det hele taget. AaB kan pakke sæsonen ned i skraldespanden. Målsætningen blev på ingen måde opnået.