AGF er klar til europæisk fodbold i næste sæson.

Det blev en nærmest perfekt aften og ikke mindst sæson, da Bror Blume og Patrick Mortensen scorede de to mål, der var nok til at sende bronzevinderne i ekstase.

Så gjorde det mindre, at Kasper Larsen pludselig dukkede op i feltet og med en kold højrefod scorede til resultatet 2-1 i Europa playoff-kampen. AGF fik næsten alt, hvad de bad om i denne sæson, og så er det for en aften lige meget, at de for få kampe siden stod til at få sølvmedaljer.

Herunder får du B.T.s karakterer, banens bedste og værste – samt »Tre ting, vi lærte«:


Nicolai Poulsen har fået en masse kritik for at tilrage sig for mange kort og karantænedage. Her til aften viste han, hvorfor han er så vigtigt et hjerte på dette mandskab fra Aarhus. Lederskabet lyste ud af ham, og han var hurtig i tanke og handling, da han så, at Skjelvik ville lave en afgørende fejl. Den tackling blev europæisk fodbold værd.

Karakter 8


Den stod mellem Jørgen Skjelvik eller Jeppe Tverskov, der begge lavede graverende fejl, og anføreren må tage den, fordi han stod i en position, hvor han godt kunne have gjort fejlen god igen. Men i stedet for at banke Jakob Ankersen ned blev han sat af ham, og så kom AGF på sejrskurs.

Karakter 3

AGF 4-3-3

William Eskelinen 7
Alexander Munksgaard 5
Sebastian Hausner 7
Frederik Tingager 8
Kevin Diks 6
Benjamin Hvidt 7
Nicolai Poulsen 8
Bror Blume (ud 89.) 7
Gift Links (ud 60.) 7
Patrick Mortensen (ud 78.) 8
Jakob Ankersen 7

---

Jon Thorsteinsson (ind 60.) 6
Nicklas Helenius (ind 78.) UB
Nicklas Backman (ind 89.) UB

OB 3-5-2

Oliver Christensen 5
Kasper Larsen 7
Jeppe Tverskov 3
Marco Lund (ud 46.) 5
Oliver Lund (ud 30.) 5
Troels Kløve 7
Jens Jakob Thomasen (ud 77.) 6
Mads Frøkjær-Jensen 4
Jørgen Skjelvik 3
Max Fenger (ud 87.) 6
Issam Jebali (ud 46.) 4

---

Aron Elis Thrandarson (ind 30.) 6
Mikkel Hyllegaard (ind 46.) 6
Moses Opondo (ind 46.) 6
Robin Dahl Østrøm (ind 77.) UB
Sander Svendsen (ind 87.) UB

Mandfolk eller dumt?
Oliver Lund kan i hvert fald ikke klandres for ikke at ville det her. En knockout efter blot to minutter var ikke nok til at få ham ud af banen. Han fik ellers smasket en bold fra Gift Links lige i ansigtet. Den var slået for fulde hammer, men selv om lægen signalerede udskiftning, fik han lov at blive på banen, og det var først efter en halv time, kort efter han fik en skuldertackling af Jakob Ankersen, så han endte i udskiftningsboksen, at han sagde stop.

OBs koks
Det var ikke lige i dag, at der var råd til at lave personlige fejl. Dem lavede OB endda to af. Og begge gange var det på grund af spil lige op i midten af banen. Tverskov blev den første skurk, da han prøvede at spille Jabali i fødderne, men han blev stoppet af Tingager og siden snydt af Ankersen, og så kunne Bror Blume banke føringsmålet ind på flot vis. Minsandten om Skjelvik ikke lavede samme nummer kort efter pausen, og så kunne Patrick Mortensen afstraffe gæsterne. Det var på serieniveau!

Iskold
Det, medspillerne (læs Tverskov og Skjelvik) ikke havde i dag, mestrede målmand Oliver Christensen. Teknik. Med en rolig og sikker boldomgang fik han sat Nicklas Helenius, men det var en meget ringe trøst for fynboen, der måtte sande, at det blev en skidt aften for ham og holdet.