FC København står denne sommer foran et af de største transferbrag i Superligaen.

B.T. kan afsløre, at en af Europas største klubber – AC Milan – arbejder hårdt på at hente Mohamed Daramy for et kæmpe millionbeløb.

Kilder tæt på forløbet fortæller, at den italienske storklub med spillere som Simon Kjær og Zlatan Ibrahimovic er længst i processen om et køb af det danske stortalent.

Traditionsklubben fra Milano fører feltet an foran andre bejlere i form af Sevilla og Bayer Leverkusen. Også Red Bull-koncernen, der blandt andet har Leipzig og Salzburg i porteføljen, har vist interesse i at hente danskeren.

Mohamed Daramys fik vist sig godt frem ved U21-EM.
Mohamed Daramys fik vist sig godt frem ved U21-EM. Foto: FERENC ISZA
Vis mere

I kulisserne snakkes der om 'et af de største salg nogensinde i Superligaen', når det handler om den danske U21-landsholdsspiller, der i en alder af kun 19 år allerede har spillet 82 kampe for den danske storklub.

Andreas Cornelius, Emre Mor og Alexander Sørloth topper listen over de dyreste salg ud af Superligaen. De blev alle sendt ud af landet for over 10 millioner euro (75 millioner kroner).

Meget peger i retning af, at Mohamed Daramy bliver tilføjet den liste, efter hans pris kun er steget denne sommer. Under U21-EM-slutrunden imponerede han blandt andet med sine driblinger, da han drev gæk med flere af Tysklands største talenter.

Nu kan han sammen med Kamaldeen Sulemana, der meldes på vej til Ajax for et rekordbeløb på over 100 millioner kroner, blive en af sommerens helt store transferhovedpersoner.

Daramy har 2,5 år tilbage af sin kontrakt med FC København, så den danske klub kan roligt kræve en stor sum for at slippe ham.

B.T har været i kontakt med FC Københavns sportsdirektør, Peter Christiansen, der ikke ønsker at kommentere Mohamed Daramys fremtid.