Der er ekstraordinær generalforsamling i FC Midtjylland denne torsdag. Med tryk på ekstra.

Ifølge kilder i Superliga-miljøet puster sølvvinderne sig op og går voldsomt til angreb på guldet med en kapitaludvidelse på langt over 100 millioner kroner.

FC Midtjylland skriver i den offentligt tilgængelige indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling, at den:

»Afholdes for dels at ændre vedtægter, blandt andet omkring selskabets formål, hvor formålet ændres fra at drive professionel idrætsvirksomhed til at drive professionel fodboldvirksomhed samt at give bestyrelsen kapital-bemyndigelser til fremtiden.«

Nu kommer der også ekstra mange millioner bag FC Midtjyllands projekt.
Nu kommer der også ekstra mange millioner bag FC Midtjyllands projekt. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Og det er den anden del, der er ekstra interessant i denne sammenhæng.

Ifølge B.T.s oplysninger vil klubben styrke det fremtidige setup og øge budgetterne i hele klubben betragteligt med markante investeringer i store strategiske projekter.

Sammenholdt med de cirka 250 millioner kroner, ulvene hentede fra sidste sæsons Champions League-deltagelse, viser den ambitiøse klub, at sølvmedaljerne fra den forgangne sæson ikke er godt nok.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra klubben vedrørende denne massive kapitaludvidelse, men det har ikke været muligt.