FC Midtjylland har forholdt sig helt roligt med forstærkningerne i det her transfervindue. Men nu sker der noget på Heden.

De danske mestre kan nemlig snart bryste sig af at have ikke bare én, men hele to danske landsholdsmålmænd i Superliga-truppen. FC Midtjylland henter ifølge B.T.s oplysninger Jonas Lössl hjem fra England.

Jonas Lössl har været skubbet ned i målmandshierarkiet hos Everton siden i sommer, hvor holdet fra Liverpool hentede den tidligere FC København-målmand Robin Olsen til klubben på en et år lang lejeaftale.

Derfor har Jonas Lössl ledt efter en vej ud, og den har han fundet nu. Han får ifølge B.T.s engelske pressekilder ophævet sin kontrakt i Everton, og derefter står FC Midtjylland klar til at skrive en kontrakt med målmanden.

Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Jonas Lössl vender dermed tilbage til den midtjyske klub, hvor han indtil 2014 stod i kassen. Siden har han været forbi både Frankrig, Tyskland og England. Og nu skal han så hjem og konkurrere med Jesper Hansen FC Midtjylland.

Det er noget af en målmandsduo i toppen af Superligaen, men det kommer ikke so et chok for Jesper Hansen, at han fremover skal kæmpe om målet med Lössl.

Den øgede konkurrerence er Jesper Hansen ifølge B.T.s oplysninger allerede blevet briefet om. Så nu gælder det bare om at komme ud på træningsbanen og kæmpe om pladsen.

Jesper Hansen har i de seneste tre en halv sæson vogtet kassen for midtjyderne i sikker stil. Inden længe bliver konkurrencen skærpet voldsomt.