En 17-årig dreng viste fredag en truende adfærd overfor en Rema 1000-ansat i Odense.

Alt sammen på grund af, at en medarbejder i supermarkedet havde bedt ham og hans kammerat om at tage mundbund på.

Det skriver det fynske medie Fyens Stifttidende.

Reaktionen fra den unge fyr på indkøb resulterede i en voldsom verbal trussel rettet mod medarbejderen i Rema 1000.

»Du skal være glad for, at jeg har en behandlingsdom, ellers havde jeg tævet dig. Bare vent til du får fri!« lød det fra den unge fyr, efter han torsdag eftermiddag klokken 16.12 blev bedt om at tage mundbind på i en Rema 1000-butik på Ejbygade i det sydøstelige Odense.

Efter truslen blev den 17-årige og hans ven i første omgang bortvist fra forretningen, men kort tid efter valgte de at vende tilbage til stedet. Denne gang ligeså højtråbende og truende.

Kort efter valgte makkerparret at køre derfra i bil, men der gik ikke længe før de blev stoppet af det fysnke politi til en lille snak.

Nu bliver den 17-årige sigtet efter loven om sikring af den offentlige orden.