Indrømmet. Jeg har også været der. Med min tvivl og mine korslagte arme.
Men efterhånden er man jo bare sur for en sikkerheds skyld, hvis man ikke lader sig charmere af FC Nordsjællands hvirvelvindsfodbold. For hvad er det efterhånden, de mangler at bevise? Deres koncept virker, selvom det ligger så langt fra de øvrige klubber i Superligaen.
Som træner Flemming Pedersen udtrykte det, efter at FC Nordsjælland med en gennemsnitsalder på 20 år havde vundet 2-0 over AGF: »We're not normal. I like not to be normal.«
Nej, FCN er ikke normale. De er den klub i Superligaen, der skiller sig mest ud fra de øvrige. Både hvad angår strategi, trupsammensætning og deres insisteren på at spille fodbold på en helt bestemt måde.
Jeg sidder da også og bander, når Ivan Mesik forærer et mål væk mod Randers, og når Ulrik Yttergård koster en scoring mod FC Midtjylland i mandags. Fordi de absolut skulle forsøge den risikable pasning i stedet for at hamre bolden væk fra farezonen. Men jeg bander mere og mere lavmælt.
For jeg kan jo se, at filosofien også resulterer i mål, når FCN broderer bolden op ad banen med risikable, men givtige pasninger. Som de gjorde mod AGF og senest mod FC Midtjylland, da Simon Adingra scorede sejrsmålet til 3-2.
Simon hvem? Nå, ja, han er den seneste teenager, Flemming Pedersen har smidt i kamp. Siden den 16-årige Andreas Schjelderup blev præsenteret i den første kamp i foråret, har FCN givet debut til tre totalt ukendte navne: Jonas Jensen-Abbew, Adama Nagalo og Simon Adingra. Jeg er færdig med at spørge, om »FCN kan blive ved med at grave talenter frem«, for det har de for længst bevist.
Det er i virkeligheden hele pointen: FC Nordsjælland har bevist, at deres model er bæredygtig. Så al den mere eller mindre berettigede skepsis, vi andre kunne frembyde, da den idealistiske britiske forretningsmand Tom Vernon overtog ejerskabet af FC Nordsjælland og indlemmede klubben i sit »Right to Dream«-univers, bør være forstummet.
For FC Nordsjælland fra den lille by Farum har nu i fem sæsoner i træk kvalificeret sig til mesterskabsslutspillet. Samtidig med at de har solgt massevis af dyre spillere til udlandet. Mohammed Kudus, Mikkel Damsgaard, Andreas Skov Olsen og Emiliano Marcondes, for blot at nævne nogle af de mest markante.
Forleden solgte FCN sådan nærmest i al ubemærkethed den overflødige Isaac Atanga til Cincinnati i USA for et beløb på over 10 millioner kroner. Det ville have været et monstersalg i de fleste af de øvrige Superliga-klubber. I FCN var det et af de mindre.
I virkeligheden har ungdommen måske sejret i endnu højere grad, end FC Nordsjælland havde forestillet sig, for her i foråret, hvor holdet har måttet undvære sine to seniorfigurer, Kian Hansen og Johan Djourou, er det gået langt bedre end tidligere på sæsonen.
Vi har en tendens til altid at sige, at det er vigtigt for unge spillere at have nogle ældre spillere at læne sig op ad, men måske er det omvendt hos unormale FCN.
At de to rutinerede centerforsvarere har manglet, har betydet, at Mads Døhr Thychosen er rykket ind i midterforsvaret, hvilket har givet plads til, at en spiller som Oliver Villadsen har fået sit gennembrud på højre wingback.
FC Nordsjællands bestyrelsesformand, Jan Laursen, fortalte mig på et tidspunkt en anekdote fra FCNs mesterskabssæson i 2011/12. Ved vinterpausen lå FCN på andenpladsen fire point efter FC København, så den daværende træner, Kasper Hjulmand, inddelte sin trup i grupper og bad dem om at formulere en målsætning for sæsonen. Det var kun gruppen med de yngste, der meldte tilbage, at »vi skal da gå efter at blive mestre«. Det lærte vi noget af, som Jan Laursen understregede.
Hermed henviste Laursen til den ubekymrethed, der typisk præger unge mennesker. Den er blevet en del af tænkemåden i FC Nordsjælland. Jeg nåede lige at udbryde, at »det forstår jeg simpelthen ikke«, da Flemming Pedersen foretog en trippelindskiftning i de sidste minutter af kampen mod FC Midtjylland midt i en periode, hvor FCN ellers havde godt fat.
Men måske kan det blive endnu bedre, ræsonnerede Pedersen, og mens jeg sad og rystede på hovedet, var to af indskifterne med i det angreb, der førte til sejrsmålet.
Vi skal nyde spillere som Kamaldeen Sulemana og Andreas Schjelderup, mens vi kan, for i henhold til strategien i FC Nordsjælland bliver de snart solgt for at skaffe penge til klubbens kostbare akademi-setup.
Det kan vi godt begræde på kort sigt, men FCN har for længst bevist, at de bare finder og uddanner en stribe nye talenter. Så kan vi nyde dem i stedet for.
