BT tæller ned til Superliga-forårspremieren. Her sætter vi fokus på en hovedperson i hver klub med spørgsmål, der handler om ’alt andet end 4-4-2’.

KLIK HER OG LÆS MEGET MERE OM SUPERLIGA-PROFILERNE....

Rodolph Austin, Brøndby IF

Rodolph Austin fortæller om sin opvækst på Jamaica, hvor han havde ansvaret for gederne, og hvor han så flere af barndomsvennerne ende i kriminalitet. Og så fortæller han om at have mistet den far, han elskede så højt.

Hvad var dit ansvarsområde dengang?

»Jeg havde to geder. Og jeg var lige ved at slå den ene ihjel. En dag spillede jeg fodbold, og min far bad mig om at hente geden hjem fra skoven. Men jeg gad ikke, fordi jeg var i gang med at spille fodbold. Men jeg gik over efter geden, mens jeg var sur. Jeg trak i den for at få den hjem. Geden kæmpede imod, og så tog jeg en appelsin og kastede den lige i hovedet på den. Den faldt om med det samme.....«

I Danmark ser vi ofte Jamaica som lidt af et paradis, men der er også en del kriminalitet. Har du venner, der tog den forkerte vej?

»Ja, jeg har kendt mange børn, som jeg gik i skole med, der har fået en skidt fremtid. De valgte den forkerte vej og blev involveret i kriminalitet og vold. Selvom man ikke er tæt på dem, har jeg gået i skole med dem, og det er ikke rart at se dem dø på den måde...«

--------------------------

Ove Pedersen, Hobro IK

Han har bidt kilometervis af negle, og så skifter han bil flere gange om året. Og så er han faktisk Superligaens mest offensive træner.

Hvem er dine største helte?

»Flemming Povlsen er en af dem. Man fik leveret varen med den måde, han spillede fodbold på. Med energi og udstråling. Det er lige før, han ikke ville passe ind i måden, der er blevet praktiseret fodbold i Danmark i de senere år. Han var jo ikke en pasningsspiller. Han var en gennembrudsspiller...«

Hvad er dit bedste barndomsminde fra Thyregod?

»Jeg kommer oprindeligt helt ude fra bøhlandet. Jeg er født på en gård, og minderne er gode om at leve med dyr på en gård og med en stor familie. Vi var seks børn og vi var med ude, når der blev høstet og hakket roer...«

--------------------------

Pione Sisto, FC Midtjylland

Pione Sisto hader højder og kan blive rasende, hvis der ikke er rent i hans lejlighed. Men FC Midtjylland- stjernen er også en smilende livsnyder og ikke mindst et stort familiemenneske.

Hvad er det sværeste valg, du har foretaget?

»Det var, da jeg i sommer skulle finde ud af, om jeg skulle skifte eller ej. Var det en god ide, når der samtidigt var meget at hente i FCM? Til sommer står jeg nok i den samme situation igen, men det bliver nemmere at håndtere for hver gang. Jeg synes, jeg er klar, men jeg tager ikke af sted for enhver pris....«

Hvad er det bedste, dine forældre har givet og lært dig?

»De har opdraget mig godt, og de har vist mig en masse kærlighed. De har vist mig, hvad der er rigtigt og forkert. Hvem jeg skulle lege med og ikke skulle lege med. Selv tænkte jeg ’der er jo ikke noget i vejen for at lege med ham og ham’, men.....«

--------------------------

Nicolaj Thomsen, AaB

Han er ikke vild med Jomfru Ane Gade og har kun kørt med ’Sandormen’ et par gange i sit liv. Men AaBs Nicolaj Thomsen er både nordjyde og ’skagbo’ helt ind til benet.

Du er ikke på Facebook. Hvorfor ikke?

»Jeg har faktisk lige slettet min konto. Lige siden jeg kom op i truppen, har jeg accepteret en masse venneanmodninger, så til sidst kendte jeg slet ikke nogen af de mennesker, der var på min startside...«

Hvor tit er man – som 22-årig AaB-spiller – en tur i Jomfru Ane Gade?

»Uh, det er sjældent. I ferierne er vi derinde et par gange. Men ellers holder vi os fra det. Jeg er heller ikke så stor fan af ’Gaden’...«