Brøndby må undvære Josip Radosevic, når de gæster FC København i Parken søndag eftermiddag.
Midtbanespilleren er nemlig blevet testet positiv for covid-19. Det skriver Superliga-klubben på sin hjemmeside fredag eftermiddag.
Josip Radosevic blev testet negativ i sidste uge, da han ellers var i selvisolation efter at have været nærkontakt med en smittet.
Desværre er han blevet testet af en unavngiven person uden for spillertruppen, da han kom ud af isolationen igen. Brøndby skriver, at der er taget de nødvendige forbehold i forhold til stab og spillere.

Alle andre spillere og stabsmedlemmer er testet negative, og Brøndby understreger, at de følger Divisionsforeningens protokoller frem mod ærkerivalsopgøret mod FC København.
Heller ikke Andreas Bruus er med. Det sker som følge af de retningslinjer, der er i Divisionsforeningens protokoller for håndtering af coronavirus.
Josip Radosevic sad også over i søndagens udekamp mod Vejle. Inden da havde han startet inde mod AGF og Viborg. Her blev til en enkelt scoring. Klubben på Vestegnen er noteret for tre point efter lige så mange kampe.
Brøndby tørner helt præcist sammen med FC København klokken 16.00 søndag eftermiddag. Du kan som altid følge kampen direkte på bt.dk.


