Det er en septemberaften i 2021. Niklas Backman er hjemme med familien. Om formiddagen har han været til træning på Fredensvang og modtaget et lille slag til hovedet, ikke noget der plejer at få betydning.
Pludselig får han de symptomer, som han plejer at få, når han har haft sine hovedskader. Hovedpine, trykken i hovedet og problemer med at sove. Men den her gang er det anderledes. Noget er, som det ikke skal være.
32-årige Niklas Backman tager imod ved hovedindgangen på Fredensvang denne grå novemberdag. AGF-spillerne har fri, men det gælder ikke længere Backman. Det træningspas i september var sidste gang, han snørede støvlerne som professionel fodboldspiller.
Han er i en overgangsperiode, inden han får tildelt en ny rolle i klubben efter jul, da han har besluttet at stoppe sin karriere. Det er blandt andet efter lægelige råd grundet hans mange hovedskader, at beslutningen om et karrierestop blev truffet.
Lad os vende tilbage til den aften i september. De næste dage bliver smerterne i hovedet ikke bedre. Backman tager konsekvensen og træffer en skæbnesvanger beslutning.
»Jeg har en historik med mine hovedskader, som jeg har haft nogle stykker af de seneste år, og det var de samme ting, jeg oplevede den her gang. Det er som en hjernerystelse. Man får det lidt som, hvis man var i byen dagen før. Jeg har også fået voldsomme slag mod mit hovedet det seneste år, og det har bygget sig op nu. Der skal ikke så meget til, og det var ubehageligt,« fortæller Backman og fortsætter.
»Jeg talte med min familie og læge om det, og alle var enige om, at det ikke gik mere, hvis der skulle så lidt til. Sådan et slag, som jeg fik til den træning, ville jeg få til alle kampe. Så et par uger efter traf jeg beslutningen og stoppede min karriere.«
Det er specielt de fremtidige mulige konsekvenser, der kunne opstå, hvis han fortsatte karrieren, der fik ham til at lægge støvlerne på hylden.
»Hvis jeg fik et hårdt slag til, hvad ville der så ske? Det tænkte jeg meget over, og det var en stor del af min beslutning. Man har jo set skrækeksempler oppe i Sverige med ishockeyspillere, der ikke kan leve et normalt liv efter deres karriere. Der er jeg heldigvis ikke, og det må heller ikke ske. Jeg vil ikke have mén i fremtiden. Jeg skal også kunne være Niklas og familiefar for min familie.«
Selvom karrierestoppet nu var en realitet, var det først, da han trissede ind på David Nielsens kontor nogle dage senere, at virkeligheden ramte Niklas.
»Jeg ventede lidt med at fortælle det til holdet. Jeg fortalte det til David (Nielsen red.) lidt før. Det var meget følsomt at gå ind på hans kontor. Vi har været igennem meget, David og jeg. Det var svært at fortælle ham. Det blev virkeligt, da jeg sagde det til ham.«
»Nu kan jeg ikke spille for dig mere. Nu er jeg ikke spiller mere. Det var det, jeg var. En fodboldspiller. En soldat. Jeg fik et kram, og vi sad nogle minutter og snakkede det igennem. Han havde stor forståelse for situationen. Det var en speciel stund at fortælle ham det og en stor lettelse at få det sagt. At sige det til holdet og David var helt klart det mest følelsesladede.«
De mange hovedskader, der har plaget Backmans karriere, har også haft en betydning for hans personlige liv.
»Når jeg ser tilbage på det, så har jeg haft lange perioder med symptomer. Det påvirkede også mit normale liv, og det har været hårdt, men man tilpasser sig også som menneske. Lige pludselig er det bare en del af hverdagen, at man har ondt i hovedet. Jeg har bare tænkt på at komme tilbage på banen, det er faktisk lidt vildt, når man tænker over det.«
Efter at karrierestoppet blev meldt ud til offentligheden, er Backman blevet hyldet til to kampe af klubbens fans. Hvilket også vidner om en spiller, der har en stor plads i hjertet på mange AGF-fans.
»Det var fantastisk. Det var meget følsomt. jeg plejer ikke at være nervøs før kampe, men jeg var nervøs den dag. Min bror og forældre var også på besøg, de ville være der. Det plejer at være holdet, der bliver hyldet, og nu får jeg så direkte hyldest. Det er svært at tage ind. Det siger meget om den relation, jeg har haft med klubbens fans.«
Drømmen er nu, at han i fremtiden kan bruge sin træneruddannelse til noget, og det må da gerne være i AGF og i arbejdet med de unge spillere.
Nicklas Backman og familien er nemlig på ingen måde færdige i Aarhus, hvis man spørger ham selv.
»Sverige findes stadig, men jeg vil ikke dertil lige nu. Det her er mit hjem. Måske om tre eller fire år, vil jeg tættere på familien, men jeg er ikke klar til det endnu.«